Ofte stillede spørgsmål om autorisation og sundhedsret

Her kan du se nogle af de spørgsmål om autorisation og sundhedsret, som dbio har besvaret. Send os dit spørgsmål, hvis du ikke finder hjælp her.  

Jeg er nyuddannet - skal jeg søge autorisation?

Ja, alle nyuddannede skal indsende ansøgning om autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed - Se den elektroniske tilmeldingsblanket og vejledningen. ​

Kan jeg søge om autorisation, inden jeg afslutter uddannelsen?

Du kan godt starte ansøgningsprocessen inden din sidste eksamen, men Styrelsen skal have modtaget besked om færdiggjort uddannelse fra skolen, før de kan udstede autorisationen. Skolen har en frist på 14 dage efter sidste eksamen til at sende en liste over alle færdiguddannede til styrelsen.

Hvis du skal arbejde i udlandet, vil autorisationsmyndigheden i det pågældende land ofte bede om en bekræftelse på, at du har en gyldig autorisation i Danmark. Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede et Certificate of Current Professional Status. Her kan du læse mere om at arbejde i udlandet, herunder autorisation​.

Jeg er uddannet klinisk biokemisk hospitalslaborant fra 1987 - skal jeg søge om autorisation?

Nej, du er allerede autoriseret og du kan finde dit autorisations-ID i autorisationsregisteret i Styrelsen for Patientsikkerhed.  

Hvordan finder jeg ud af, om jeg er autoriseret som bioanalytiker?

Du kan søge på dit navn i autorisationsregistreret på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside​ og finde dit autorisations-ID.

Jeg er uddannet hospitalslaborant før 1995. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke står i autorisationsregisteret?

 Er du uddannet som autoriseret hospitalslaborant før 1995, og finder ud af, at du ikke er registreret i autorisationsregistret, skal du indsende:
  • kopi af dit eksamensbevis
  • dit fulde navn og cpr.nr.
  • din e-mail
til Enhed for Autorisation, efua@sst.dk, tlf. 72 22 74 00.
 

Hvorfor er det vigtigt for mig at få min autorisation?

Det er først og fremmest vigtigt, fordi du kun må benytte fagbetegnelsen bioanalytiker, hvis du er autoriseret. Det har også betydning for din lønindplacering. Endelig er en dansk autorisation som regel forudsætningen for at få en autorisation i udlandet.

Er autorisationen virksomhedsbegrænsende?

Nej - autorisationen som bioanalytiker er ikke virksomhedsbegrænsende, dvs. uautoriseret personale kan udføre det laboratoriearbejde, som de er kvalificeret til. Der kan dog godt eksistere sundhedsfaglige vejledninger - f.eks. fra Sundhedsstyrelsen, som stiller krav om, at man skal have autorisation som bioanalytiker. Tilsvarende kan gøre sig gældende i forbindelse med f.eks. akkrediteringer.

Må jeg som bioanalytiker tage blodprøver på dyr? 

Man skal være autoriseret veterinærsygeplejerske eller autoriseret veterinærtekniker for at kunne udtage blodprøver på f.eks. heste, køer og grise. Veterinærtekniker kræver ingen konkret uddannelse, men for at få autorisationen skal man være blevet undervist af en dyrlæge i en række emner. Læs mere i denne artikel fra fagbladet.

Må bioanalytikere udføre injektion i forbindelse med medicin og vaccination?

Ja, det må de gerne, hvis en læge har delegeret opgaven til dem. Injektion ses som et operativt indgreb i autorisationsloven, fordi der sker gennembrud af hud, og det er forbeholdt virksomhed for læger. Opgaven må altså kun udføres af læger, men de har lov til at delegere den til andre. Rammerne for delegation er fastlagt i bekendtgørelsen og vejledningen om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp:

  • Ledelsen er ansvarlig for, at der er en instruks for fagligt forsvarlig behandling af patienterne, herunder delegation af opgaver. Ledelsen har ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver, samt for tilsyn med udførelsen.
  • Lægen skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret til at udføre opgaven og er instrueret tilstrækkeligt, herunder i at behandle komplikationer og vide, hvornår der skal tilkaldes hjælp. Lægen skal i fornødent omfang føre tilsyn.
  • Medhjælpen er ansvarlig for at udføre opgaven efter instruks og for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre.
  • Hvis medhjælpen følger instruktionen, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile lægen. Hvis medhjælpen ikke følger instruktionen, vil pågældende selv have ansvaret.

I vejledning om ordination og håndtering af lægemidler stilles der flere krav til medhjælpen. Vedkommende skal bl.a. anvende det fælles medicinkort, reagere ved mistanke om fejl i ordination, videregive observationer og notere i patientjournalen.

Skal en læge godkende, at bioanalytikerstuderende tager blodprøver på hinanden? Eller at bioanalytikere tager blodprøver på hinanden som led i opsætning og validering af udstyr?

Nej. Blodprøvetagning er et operativt indgreb, der er forbeholdt læger, og som de kan delegere til bl.a. bioanalytikere. Men Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at et operativt indgreb skal være foretaget med henblik på en sundhedsfaglig undersøgelse eller behandling for at være omfattet af bestemmelsen i autorisationsloven.

Det betyder, at det ikke anses som et operativt indgreb, hvis bioanalytikerstuderende i forbindelse med undervisning tager blodprøver på hinanden. Opsætning og validering af udstyr kan heller ikke karakteriseres som sundhedsfaglig undersøgelse eller behandling. I begge tilfælde kan blodprøvetagning derfor gennemføres uden delegation fra en læge.

Skal en læge godkende, at man udfører EKG'er på hinanden i forbindelse med oplæring?

Udførelse af EKG (hjertekardiogram) er ikke en lægeforbeholdt opgave. Bioanalytikere må derfor gerne lave  EKG på hinanden uden delegation fra en læge.

Kontakt

Faglig afdeling
Konsulent
4422 3255
3025 1665

Særligt benyttede sider på dbio.dk