Om at arbejde i enheden for overvægtige børn og unge. Foredragsaften i dbio-Sjælland

Foredrag i Borup d. 20/3-2017 om overvægtige børn og Holbæk-metoden af Reservelæge, ph.d.stud Tenna Ruest Haarmark Nielsen. Tilmelding senest 17. marts 2017.

dbio-Sjælland
COLOURBOX577649_barn
Holbæk-metoden er en internationalt anerkendt slankekur til børn. Foto: Colourbox

Kom til foredrag om overvægtige børn og Holbæk-metoden i dbio-Sjælland d. 20. marts.

Den første time vil der være et foredrag af Reservelæge, ph.d.stud Tenna Ruest Haarmark Nielsen, der arbejder med projektet til daglig. Tenna Ruest Haarmark Nielsen vil fortælle lidt om overvægt hos børn generelt, behandling af overvægt herunder hvad de laver i Enheden, samt lidt om den Danske Biobank for overvægtige børn og unge.

Hun fortæller også lidt om deres forskellige forskningsprojekter. Tenna Ruest Haarmark Nielsen vil også komme ind på den kendte Holbæk-metode.

Tilmelding senest 17. marts 2017 -klik her

Holbæk-metoden

  • 81,9 procent af børnene, som er i behandling i Holbæk Kommune, reducerer graden af overvægt.
  • På Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Børneafdelingen, Holbæk Sygehus er det erfaringen, at familierne efterfølgende sætter stor pris på forandringerne, samt at 7 ud af 10 børn taber sig.
  • Vægttabet er sket hos alle typer af børn − uanset børnenes alder, deres grad af overvægt eller sociale tilhørsforhold.
  • Målemetoden, der bruges til at vurdere overvægtige børns udvikling, tager hensyn til børnenes kropsbygning, alder, vækst og udvikling.

Den sidste time vil der være fire indlæg fra forskningsårsstuderende, Rie Olsen, Astrid Kerstine Buch, Claudia Vodstrup Sørensen og Mette Fogh.

Tilmelding senest 17. marts 2017 -klik her

Hvem, hvad, hvor

​Mandag den 20. marts kl. 16:30-19:00. Vi starter med lidt at drikke og en sandwich, selve foredraget starter kl. 17:00. Arrangementet afholdes i dbio-Sjællands lokaler Møllevej 15, 4140 Borup.

  • Ingen muesli eller frugtyoghurt til morgenmad. Spis i stedet havregryn, havregrød, rugbrød, kød eller fisk.
  • Ingen fastfood eller hvidt brød til frokost. Spis i stedet rugbrød, kød, fisk og grøntsager.
  • Alle portioner skal anrettes i køkkenet. Der må ikke stå gryder og pander med mad på bordet.
  • Middagstallerkenen skal bestå af halvt grøntsager, en fjerdedel brune ris, pasta eller kartofler og en fjerdedel kød.
  • Vent 20 minutter, før barnet får serveret portion nummer to. Tiden vil give kroppen mulighed for at mærke, om den er mæt.
  • Føl dig mæt med måde efter hvert måltid.
  • Spis højst to stykker frugt om dagen.

Læs 10 råd mere på Politiken.dk

Kilde: Politken.dk, Overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus’ børneafdeling

Særligt benyttede sider på dbio.dk