Dbio kæmper for rimelige vilkår under COVID-19

Aftaler for beredskabet er på plads, men desværre ikke for mikrobiologien. Flere steder har dbio dog indgået lokale aftaler om ekstra betaling.

Aftaler for beredskabet er på plads, men desværre ikke for mikrobiologien. Flere steder har dbio dog indgået lokale aftaler om ekstra betaling.

Sommerferien er lige rundt om hjørnet, men laboratorierne er langt fra vendt tilbage til ”før”-corona. Mange bioanalytikere og laboranter er flyttet rundt og flere har fået nye og mange ekstra vagter. Der kan stadig komme en anden bølge, og med test-strategien samt pukkelafvikling, er der fortsat pres på.

Del af beredskabet? Danske Bionanalytikere har arbejdet i flere spor og kæmpet på flere niveauer for at sikre rimelige vilkår. Det er lykkedes sammen med en række andre organisationer at indgå en aftale med de fem regioner om beredskabet til corona.

Trods ihærdige forsøg er det desværre ikke lykkedes at indgå en aftale med Danske Regioner særskilt for de mikrobiologiske afdelinger:

Ekstra aflønning flere steder I de fleste regioner har dbio’s regionsformænd dog indgået aftaler om frivilligt ekstraarbejde. Honoreringen er rimelig, men fremfor alt er det frivilligt, hvem, der har overskuddet til at melde sig. 

For tiden kæmpes der for at lave aftaler for de mikrobiologiske afdelinger om ekstrabetaling.

Danske Bioanalytikere har også fokus på, at de øvrige bestemmelser i arbejdstidsaftalen skal overholdes, fx hviletid, planlagt ferie mv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i din tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant eller regionsformand.

FAKTA:

Hvad gælder, hvis du er en del af beredskabet? dbio har sammen med en række andre organisationer indgået en aftale med de fem regioner om medarbejdere, som indgår i beredskabet, dvs. arbejder på en anden afdeling. De væsentligste elementer er:

Aftalen er indgået mellem de fem regioner, HK, FOA, 3F og Sundhedskartellet (herunder dbio) om Covid-19 beredskab.

  • Aftalen gælder for de regionalt ansatte, der har flyttet afdeling/afsnit for at blive en del af Covid-19 beredskabet og som normalt har ret til at kende arbejdsplanen 4 uger i forvejen.
  • Aftalen er som udgangspunkt frivillig og den konkrete proces for bemanding af beredskab drøftes lokalt mellem leder og TR.
  • Ændring af planlagt ferie kan kun ske efter aftale med medarbejderen
  • Hvis du er omfattet, får du et tillæg på 15.000 kr. årligt (pensionsgivende) i perioden, du er udlånt, hvor du ikke arbejder på egen afdeling. Det svarer til 1.250 kr. pr. måned med virkning fra 13. maj 2020.
  • Hvis du er omfattet, får du et honorar på 1.500 kr. (ikke pensionsgivende). Det dækker, at din arbejdsplan kan ændres med 3 dags varsel – og altså ikke med det sædvanlige 4 ugers varsel. Kan aftales fremadrettet.
  • Alle beløb er i 31. marts 2018 niveau.
  • Dine fridøgn og planlagte fridage fremgår af den nye tjenesteplan.
  • Dine fridøgn og fridage planlagt i din oprindelige tjenesteplan, afholdes ikke.
  • I den nye tjenesteplan kan indgå tjeneste og vagter på alle tider af døgnet og på alle ugens dage.​

Særligt benyttede sider på dbio.dk