Problemer med storken - oplevelser fra en temaaften

Torsdag d. 27. februar holdt dbio-hovedstaden et medlemsarrangement i Kulturhuset Indre By. Det blev en meget spændende eftermiddag og aften, når vi selv skal sige det.

dbio-Hovedstaden

Af Lone Bojesen, webredaktør

Oplevelsen er skrevet af Næstformand for dbio-Hovedstaden Klara Skødt Jørgensen

Først holdt professor Gorm Greisen et indlæg om for tidligt fødte børn. Vi hørte om de landvindinger, der er foregået mht behandlingen af disse børn i de sidste årtier. Vi hørte også om de udfordringer, disse børn kan møde senere i livet, og endelig udfordrede Gorm Greisen os på etikken mht helt nye mulige behandlingsmetoder. Hvor langt skal vi gå for at holde meget for tidligt fødte børn i live? Hvor store menneskelige og økonomiske omkostninger er rimelige?

Gorm greisen

Bioanalytiker Annet Vind fortalte dygtigt og professionelt om de fertilitetsbehandlinger, der findes og om de regler, der er på området. Hun skildrede bioanalytikernes fantastiske håndværk via en serie slides, hvor vi var med helt nede i Petri-skålen og kunne følge med i befrugtning og delinger. Der skal øvelse og erfaring til, og det er fantastisk, at det kan lade sig gøre.

annet vind
embryom
coming soon

Endelig holdt klinikchef Søren Ziebe et indlæg om infertilitet, som han mener bør karakteriseres som en folkesygdom og en trussel for vores samfund, som vi kender det. Vi bliver nu ældre, før vi får vores børn, og ca. hver 10 barn skal have lidt hjælp for at komme til verden. Han udfordrede vores forudfattede holdninger om, hvorvidt samfundet skal betale for, at folk får børn. Og for hvor mange børn der skal betales for. Er det en menneskeret at få hjælp til det?

Søren Ziebe 2
Biologi og samfund

Jeg indrømmer blankt, at jeg var en af dem, der nok blev lidt klogere og mere nuanceret omkring den problematik.

Stor tak til foredragsholderne for gode indlæg båret af både viden og entusiasme. Og tak til de ekstra hænder, der slæbte stole og borde

Særligt benyttede sider på dbio.dk