Verdenskongres for bioanalytikere i København september 2020

Registreringen til verdenskongressen IFBLS, som afholdes i København d. 1.-5. september 2020, starter d. 1. november 2019. Kongressen er åben for alle interesserede.

dbio-Hovedstaden

Af Lone Bojesen, webredaktør 

Verdenskongressen for bioanalytikere (IFBLS) kommer til København i 2020.

Da kongressen er for bioanalytikere fra hele verden bliver oplæg og postere holdt på engelsk.

Kongressen er åben for alle bioanalytikere og laboranter med interesse i faget, faglig udvikling, undervisning, ledelse og meget andet, der er relevant for bioanalytikerne i hele verden.

153461_IFBLS_BANNER_720_4_med_dato

Registrering

Registreringen åbner d. 1/11 2019, så start allerede nu med at ansøge din ledelse om deltagelse i kongressen. Indtil den 1/6 2020 er prisen 749 Euro og efter 1/6 2020 stiger prisen til 902 Euro for IFBLS medlemmer. Medlemmer af dbio er automatisk medlemmer af IFBLS, og da LSB og DEKS er med til at arrangere kongressen i København er medlemmer af disse organisationer også automatisk medlemmer af IFBLS til denne kongres.

Afholdelse

Kongressen afholdes fra d. 1/9 til d. 5/9 2020 i Bellacentret i København, og har sin egen hjemmeside på www.ifbls2020.org hvor man kan se meget mere om kongresstedet, programmet og deadline for registrering samt deadline for anmeldelse af abstract.

Du kan indsende abstracts til kongressen fra 1/11 2019 til 15/2 2020, men deltagelse afhænger ikke af om du har et abstract tilmeldt eller at du har en specialist stilling på din arbejdsplads. Kongressen er åben for alle der har interesse i at deltage. 

Programmet

Der ligger allerede nu et forløbigt program, hvor nedenstående deltager med oplæg:

  • Eske Willerslev, verdensberømt DNA forsker og eventyrer
  • Jan Madsen, professor i computer-baserede systemer ved DTU Informatik
  • Fatima Al-Zahraa Al Atraktchi, PhD og direktør for medicovirksomheden PreDiagnose
  • Jeppe Trolle Linnet, antropolog og PhD i forbrugeradfærd
  • Adam Bencard, medicinsk humaniora ('medical humanities') ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet

IFBLS

IFBLS er en uafhængig organisation uden statslig tilknytning, og består af de nationale bioanalytiker organisationer fra 35 lande, som repræsenterer mere end 185.000 bioanalytikere og laboranter i verden www.ifbls.org

Kongressen i 2018 blev afholdt i Firenze og her deltog bioanalytikere/laboranter fra hele verden f.eks. Australien, Afrika, Asien, Nordamerika og Europa.

Særligt benyttede sider på dbio.dk