Derfor diagnostisk samarbejdspartner: "Vi skal vise hvad vi kan – ellers taber vi"
Akutbioanalytiker Ulla Saaby Steffensen har fået meget ud af at videreuddanne sig inden for bioanalytisk diagnostik. Især har det været en øjenåbner, hvor vigtigt det er, at bioanalytikerne er synlige og viser, hvad de kan.
Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist
Hvordan kan bioanalytikerne sætte sig selv bedre i spil for at indgå som en aktiv part i diagnostikken af patienterne? Det er humlen i diplommodulet ”Bioanalytisk diagnostik i patientforløb” på VIA University College, som for første gang blev udbudt i foråret 2015.
En af de bioanalytikere, som nu er færdig og fløjet ud i virkeligheden for at sætte sin nye lærdom i spil, er akutbioanalytiker Ulla Saaby Steffensen, Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro.
”Kurset har været super godt. Det har gjort, at jeg tænker anderledes i mit arbejde nu. Først og fremmest har det været en kickstart til at tænke over vores fag, og hvad vi egentlig kan. Hvis vi ikke passer på vores fag og sørger for at være synlige og vise, hvad vi kan, så taber vi. Der er andre faggrupper, som gerne vil tage vores blodprøver. Så vi skal stå ved vores kompetencer,” siger hun.
Nye roller til bioanalytikerne
Det er også blevet mere tydeligt for hende, at bioanalytikernes ekspertise kan føre til nye muligheder i sundhedsvæsenet, for eksempel i forbindelse med, at patienterne i højere grad skal behandles i eget hjem.
”Vi har masser af muligheder for at byde ind med vores viden og IT-kompetencer, for eksempel i mobilordningen, hvor det er oplagt at bruge POCT- og telekommunikation, når vi alligevel er hjemme hos patienten. Eller lave noget lignende PPJ (præhospital patientjournal, red.), som Falck gør i dag i Region Midt. En måde så vi kan kommunikere værdierne fra POCT-udstyret og for eksempel iltmåling, blodtryk og temperatur direkte til praktiserende læger fra hjemmene,” siger Ulla Saaby Steffensen, der i sin afsluttende opgave undersøgte nye roller og arbejdsmuligheder for bioanalytikere i Holstebro Sundhedscenter sammen med kollegaen Helle Skødt.
”Vi fandt blandt andet ud af, at der mangler bioanalytikere i de akutte teams, som kører kommunalt. Dem burde bioanalytikerne absolut også være en del af.”
Tværfagligt samarbejde
En vigtig del i ”Bioanalytisk diagnostik i patientforløb” er kommunikation mellem faggrupperne – for at fremme det tværfaglige samarbejde, der i sidste ende gerne skal være til gavn for patienten, forklarer Birte Bunch Larsen, lektor på bioanalytiker-uddannelsen på VIA University College.
”Bioanalytikerne er gode til rammer og protokoller, men nogle af deltagerne på diplommodulet gav udtryk for, at de som bioanalytikere måske ser ret ”firkantet” på tingene. Så det handler om, at bioanalytikerne skal kunne træde ud af deres rolle og prøve at se, hvordan det ser ud fra de andre faggruppers side – og selvfølgelig også patientens. Alle faggrupper vil jo det bedste for patienten, og det er der, man skal mødes.”
Større forståelse
Også Ulla Saaby Steffensen ser det tværfaglige samarbejde som essentielt:
”Jo mere konkret vi ved, jo mere har vi at byde ind med af kompetencer og kan udvide vores arbejdsområde. Det kan for eksempel være, hvis vi synes, at der bør laves nogle andre analyser på patienten. Men det handler også om at få spurgt ind på den rigtige måde,” siger Ulla Saaby Steffensen, der også har fået større forståelse for de beslutninger, der tages ovenfra, som man som medarbejder ikke altid forstår.
”Det har været fedt, at det er meget bredt, hvad vi lærer. Blandt andet hvordan sundhedsvæsenet er opbygget, så man får en større indsigt i de økonomiske incitamenter og bedre forstår baggrunden for de ting, der sker i sundhedsvæsenet.”
- Et modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse på VIA University College Aarhus
- Første hold på ni bioanalytikere blev færdige i foråret 2015
- Læses på deltid og giver 10 ECTS-point
- Nye hold starter efteråret 2015 (tilmeldingsfrist 31/8)
- Samt igen foråret 16 (tilmeldingsfrist 10/11)
- Undervisningen foregår både ved personligt fremmøde og online.
"Jeg kan kun opfordre andre studerende og bioanalytikere til at udarbejde projekter, der fortæller om professionens udvikling og medvirken i det samlede patientforløb, og om hvordan vores profession
bidrager som diagnostisk samarbejdspartner," skriver bioanalytiker Cathrine Bønløkke Toustrup i sin faglige artikel Specialpraktik i den diagnostiske samarbejdspartner.