Mød velfærdsstatens helte i julekalender - 3 bioanalytikere er med

Årets julekalender fra Københavns Professionshøjskole handler om dyder og velfærdshelte. 24 udvalgte velfærdshelte præsenteres i relation til fire dyder: Omsorg, mod, visdom og engagement.

Nyhed
Julelys

Julekalenderen er skabt af Lotte Andersen og Maja Haack, to lektorer fra Københavns Professionshøjskole, som står bag podcasten ”Velfærdsprofeten”. Her undersøger de ‍aktuelle problemstillinger, ny viden og udvikling på velfærdsområdet. 

I år vil deres julekander fejre velfærdsstatens helte:  

”Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle. Og vi har brug for at dele dem og deres fremragende virke med resten af Danmark”, siger Lotte Andersen. 

Fra den 1. til den 24. december præsenteres en helt på Facebook og Instagram, som på forskellig vis bidrager til at løse og udvikle nye løsninger på velfærdsudfordringer. dbio har foreslået bioanalytikere, som på forskellig vis repræsenterer de fire dyder - omsorg, mod, visdom og engagement - og tre er valgt ud. 

Allerede i dag den 1. december præsenrteres den første bioanalytiker, Miaamalie Sandgren, Kl. Biokemi i Holbæk. Hold et særligt godt øje den 10. december og 13. december.

Alle velfærdshelte præsenteres her på Facebook og Instagram (kan også findes på #velfærdshelt). Der kommer også artikler om julekalenderen her: https://alumne.kp.dk/

Adventskalender om de fire dyder

Derudover bringer podcasten ”Velfærdsprofeten” en adventskalender om de dyder, der kendetegner velfærdsstatens helte. Filosof Ulrik Houlind Rasmussen vil de fire søndage i advent fortælle om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine. 

Podcasten kan du finde her: https://alumne.kp.dk/vel​​faerdsprofeten ​​​

Særligt benyttede sider på dbio.dk