Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
8 gode tips til dine præsentationer
Der bliver leveret mange foredrag og undervist meget inden for professionen. Hér er nogle gode råd om hvordan du kan blive bedre.
Dit budskab skal fange publikum
17-09-2004

Underviser Dag 2004: Hvor blev underviserne af?

Kay Clausen  kcl@dbio.dk
Underviser Dag 2004 holdes som en temadag på Vejen Kongreshotel - www.vejenkongreshotel.dk - torsdag den 25. november 2004, og er kun åben for bioanalytikerundervisere. Dagen er arrangeret af dbio i samarbejde med uddannelseskoordinatorerne, Fagligt Udvalg og konsulentfirmaet Advice.

Er de kliniske undervisere blevet en usynlig gruppe på laboratorierne? Opfattes uddannelsen af studerende mere som en belastning end en udfordring af laboratorierne? Har de kliniske undervisere mistet status i forhold til resten af faggruppen? Stiller den nye regionalisering af Danmark bioanalytikeruddannelsen over for nye udfordringer?

Kan du svare ja til et af disse spørgsmål, så er temadagen "Hvor blev underviserne af?" noget for dig. På temadagen vil vi ikke grave os ned i problemerne, men arbejde med fremadrettede løsninger på udfordringerne.

Temadagen afholdes som en del af dbio´s efteruddannelsesvirksomhed med en medlemspris på 705,- kr. 

Temadagen falder indholdsmæssigt i to dele:

Tema I: De kliniske underviseres positionering og branding
- kl.10.00 -13.00

Gennem en involverende proces på temadagen sætter to konsulenter fra firmaet Advice fokus på at skabe en fælles identitet for de kliniske undervisere med det formål at sikre synlighed og skabe muligheder. I løbet af formiddagen vil der blive diskuteret positionering, rolledefinition, selvfortælling mm.

Formen vil består af korte oplæg, øvelser og diskussioner.

Formålet med øvelserne er:
- at skabe en fælles identitet i gruppen ved hjælp af appreciative inquiry
metoden
- at diskutere gruppens positionering & branding
- at sætte fokus på historiefortælling som en arbejdsmetode til, hvordan de kliniske undervisere fremover kan italesætte sig selv udfra et fælles afsæt

Målet med formiddagen er, at kunne arbejde os frem til 1. skridt i retning af en fælles identitet og afklare, hvordan underviserne kan blive mere synlige ved at sætte fokus på de muligheder, der er.

Kl. 13-14 - Frokost

Tema II: Nye udfordringer til bioanalytikeruddannelsen
- kl. 14-16.30

Efter frokost vil Ulrik Jørgensen - civilingeniør, ph. d., lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, holde et foredrag over temaet "Fra forskellighed til professionsbachelor".
Den nye professionsbachelor peger på en ensretning af en række meget forskellige uddannelser, men rummer samtidig et udviklingsperspektiv, der kan være med til at fastholde og styrke deres særkende. Ved at vægten lægges på professioner, understreges den betydning, som den praktiske erfaring og kompetence har for uddannelsen. Dette bør også afspejle sig i den forskning og i de fornyelsesaktiviteter, som uddannelserne tager op.
Ulrik Jørgensen har gennemført et forskningsprojekt for Ingeniørforeningen i Danmark om "Fremtidige profiler i ingeniørarbejde og -uddannelse".

Herefter vil uddannelseschef, censorformand Grethe Rønn holde et foredrag om aktuelle udfordringer til bioanalytikeruddannelsen og de kliniske undervisere i lyset af den nye regionalisering af Danmark i forbindelse med strukturreformen.
 
Efter Grethe Rønn´s foredrag vil der være debat om emnet i de fem regionale grupper:
- Region Hovedstaden (77 undervisere)
- Region Sjælland (21 undervisere)
- Region Syddanmark (35 undervisere)
- Region Midtjylland (48 undervisere)
- Region Nordjylland (18 undervisere)

Kaffe og brød indtages i grupperne.

Alslutning: kl. 16.30-17.00

Dagen afsluttes med en fri debat i plenum - Herunder evaluering og forslag til Underviser Dag 2005.

Tilmeld dig temadagen på dbio.dk>>




Links for undervisere
Vi har udarbejdet en liste over gode links for undervisere.
Se listen
Kontakt dbio´s sekretariat
Kay Clausen
Afdelingsleder
Tlf. 46953506
E-mail: kcl@dbio.dk
Professionshøjskoler
Lov om professionshøjskoler trådte i kraft d. 15. juni 2007
Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
University Colleges i Danmark
Rektorkollegiets hjemmeside
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring er et redskab, der giver et overblik over uddannelsesniveauerne i Danmark, og som viser, hvilket niveau offentligt godkendte uddannelsesbeviser og grader er indplaceret på i forhold til hinanden. Det understøtter livslang læring.
kvalifikationsrammen.dk