Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
8 gode tips til dine præsentationer
Der bliver leveret mange foredrag og undervist meget inden for professionen. Hér er nogle gode råd om hvordan du kan blive bedre.
Dit budskab skal fange publikum
16-11-2007

Innovationskraft på professionshøjskoler

Kay Clausen  kcl@dbio.dk
En ny rapport giver anbefalinger til innovation på professionshøjskoler. Rapporten gennemgår en række barrierer og udfordringer ved at arbejde med innovation, der samtidig kan tjene som værktøjer og inspiration for andre uddannelsesinstitutioner.

Innovationskraft på professionshøjskoler

I rapporten »Innovationskraft på professionshøjskoler«, som Undervisningsministeriet har lavet i samarbejde med Rambøll Management, gennemgås erfaringerne med innovation på tre uddannelsesinstitutioner: Den Sociale Højskole i København, CVU Lillebælt og Vitus Bering Danmark. De skal alle tre indgå i professionshøjskoler fra 1. januar 2008.

Af konkrete barrierer for innovation tæller blandt andet: manglende ressourcer, frygt for topstyring, usikkerhed og problemer med at arbejde på tværs af faggrænser. Dette kan eksempelvis skyldes en forældet struktur på uddannelsesinstitutionen. Innovationsprocessen har også mødt modstand ved, at ildsjæle brænder ud. Rapporten taler om en »kritisk akademisk kultur«, hvor problemstillinger og nye tanker måske bliver vendt i for omfattende detaljegrad.

Succesfuld innovation er ifølge rapporten til gengæld forbundet med klar strategi, den rette organisering og struktur samt stærke interne og eksterne relationer og netværk. Rapporten pointerer, at det blandt andet er centralt at »give ildsjælene plads til og mulighed for at følge deres ideer« og at have ledelsesmæssig opbakning til at tænke nyt og udføre de gode ideer i praksis.

Rapporten kan læses på http://pub.uvm.dk/2007/innovationskraft/




Links for undervisere
Vi har udarbejdet en liste over gode links for undervisere.
Se listen
Kontakt dbio´s sekretariat
Kay Clausen
Afdelingsleder
Tlf. 46953506
E-mail: kcl@dbio.dk
Professionshøjskoler
Lov om professionshøjskoler trådte i kraft d. 15. juni 2007
Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
University Colleges i Danmark
Rektorkollegiets hjemmeside
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring er et redskab, der giver et overblik over uddannelsesniveauerne i Danmark, og som viser, hvilket niveau offentligt godkendte uddannelsesbeviser og grader er indplaceret på i forhold til hinanden. Det understøtter livslang læring.
kvalifikationsrammen.dk