Fremtidens sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Resultatet af dette arbejde blev offentliggjort den 13. december og rummer bl.a. følgende anbefalinger:

• Professionsbacheloruddannelser: Sundhedsprofessionernes faglige kernekompetencer bevares, og uddannelserne skal også i fremtiden være generalistuddannelser på højt niveau. Uddannelserne skal være mere responsive over for de nye krav, som udviklingen i sundhedsvæsenet stiller.
• Modulisering: Uddannelserne modulopdeles i professionsrettede, fælles og valgfrie uddannelsesforløb. De kompetencer, der skal styrkes, er de kommunikative kompetencer, kompetencer i forhold til kvalitetsudvikling og produktivitetsmålinger, IT-kompetencer og kompetencer til at begå sig internationalt.
• Den kliniske uddannelse: Der skal bl.a. ske en løbende kvalitetssikring af de kliniske uddannelsesforløb, og flerfagligheden skal indtænkes i både de teoretiske og kliniske dele af uddannelsen. Der skal også oprettes stillinger, hvor de teoretiske undervisere en del af arbejdstiden indgår i arbejde/udvik­lingsprojekter i klinikken.
• Efter- og videreuddannelse: Specialistkompetencer skal erhverves gennem diplom-, special- og masteruddannelser. De studerende skal have mulighed for at tone deres uddannelse ved inddragelse af bl.a. videncentrenes særlige kompetencer.
• Nye uddannelser: Rapporten understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for egentlige nye autorisationsbelagte professionsuddannelser.
  

I den kommende tid arbejdes der videre med implementeringen af anbefalingerne. 

Bioanalytikeruddannelsen har også indgået i arbejdsgruppen på det bio- og laboratorietekniske område. Denne arbejdsgruppe skulle bl.a. se på mulighederne for en kobling af bioanalytikeruddannelsen og laborantuddannelsen. Konklusionen er er klart nej til dette. Det hedder således i forordet:

"Rapporten peger på, at en sammenkædning af den sundhedsfaglige bioanalytikerud-dannelse og laborant- og procesteknologuddannelsen ikke er hensigtsmæssig. Der er tale om uddannelser med forskellige profiler og med forskelligt fagligt fokus, der i høj grad afspejler det arbejdsmarked, der uddannes til. Bioanalytikernes ansættelsesområ-de er altovervejende i sundhedsvæsenet, og der er derfor en naturlig tilknytning til de sundhedsfaglige uddannelser og deres fokus på et patientforløb. Laboranter og procesteknologer fordeler sig over et mere differentieret arbejdsområde inden for det laboratorie- og procesindustrielle arbejdsmarked. Denne forskel i aftager-arbejdsmarked viser sig naturligt nok i uddannelsernes indhold, men afspejler sig også i uddannelsernes struktur og ikke mindst i praktikkens rolle og indplacering i uddannelserne."

Konklusionen i rapporten er endvidere, at bioanalytikeruddannelsen allerede i dag overordnet matcher kravene til fremtidens sundhedsprofessionelle på det diagnostiske område. Det anbefales dog at bioanalytikeruddannelsen sætter mere fokus på bl.a.:

• Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på det diagnostiske område
• Molekylærmedicinske laboratorieanalyser
• Diagnostikkens anvendelse inden for forebyggelse og ved behandling af kronikere
• Helhedsforståelse i forhold til sundhedssektoren og diagnostikkens placering i de sammenhængende patientforløb
• Databehandling og bioinformatik
• Genetiske analysemetoder og problemløsning
• Kommunikative kompetencer
• Lean
• Sprog – engelsk

De to rapporter kan downloades nedenfor.