Flerfaglighed og modulisering

Sundhedskartellet har i den forbindelse en række uddybende bemærkninger, som har til formål at præcisere de nye begreber og tydeliggøre kartellets holdning. Det skal understreges, at disse præciserende bemærkninger ikke står i modsætning til rapportens anbefalinger, men er at betragte som et supplement.

Flerfaglighed

I rapporten defineres flerfaglighed som:

"Flerfaglighed defineres i denne rapport som forskellige sundhedsprofessionsud-dannelsers samarbejde om ud fra fælles mål at løse en fælles problemstilling med udgangspunkt i egen faglighed. Flerfagligt samarbejde forekommer i uddannel-serne og på arbejdspladserne som en professionel opgaveløsning på baggrund af forskellige professionsfagligheder" (p. 30).

Sundhedskartellet ser begrebet flerfaglighed som en afløser for det tidligere anvendte begreb tværfaglighed. I de eksisterende uddannelsesbekendtgørelser er tværfaglighed anvendt med den denne grundlæggende betydning, at en række forskellige professioner ud fra et fælles mål indgår i løsning af en fælles opgave. Hver profession angriber opgaven ud fra sin faglighed med udnyttelse af og i samspil med de andre professioners viden og kunnen.

Det essentielle er, at flerfaglighed handler om, at den enkelte fagperson i samarbejdet accepterer, har viden om og respekt for andre fag/professioner, således at der tilvejebrin-ges en accept af professionernes forskelligheder.

Rapporten anbefaler, at flerfaglighed i uddannelsen tænkes ind i såvel de teoretiske som de kliniske forløb. F.eks. vil oprettelse af flerfaglige studieunits på flere af de steder, der varetager den kliniske uddannelse være en god mulighed.
Formålet med integrering af flerfaglighed i sundhedsuddannelserne er at skabe optimale muligheder for at skabe kvalitet og kontinuitet i sundhedsydelserne. Dette formål skal være styrende for den måde flerfagligheden tilrettelægges på i uddannelserne.

Modulisering

En modulisering af sundhedsuddannelserne vil give større fleksibilitet på tværs af uddannelserne. Det vil give mulighed for, og i vidt omfang være en forudsætning for, fælles uddannelsesforløb på tværs af uddannelserne.

Det anbefales i rapporten, at uddannelserne modulopdeles i professionsrettede, fælles og valgfrie moduler. Det fremgår dog ikke, hvilket omgang disse moduler skal have.

Sundhedskartellet mener generelt, at det er afgørende at modulstrukturen ikke kommer til at styre indholdet og progressionen i uddannelserne. Det gælder bl.a. for de kliniske uddannelsesforløb, som set på tværs af uddannelserne er placeret på forskellige tidspunkter og er af forskellig varighed.

Mere konkret i forhold til det fælles og det valgfrie modul mener Sundhedskartellet, at:

• Det fælles modul maksimalt skal udgøre 15 ECTS-point, og det skal – som nævnt i rapporten – placeres efter første studieår Formålet med og beskrivelsen af slutkompe-tencer samt det præcise omfang skal fremgå af de respektive uddannelsers bekendtgø-relser. Det fælles modul kan indeholde fag som sundhedsvæsenets opbygning, jura, metoder til kvalitetsudvikling, etik mv.
• Det valgfrie modul maksimalt kan udgøre 15 ECTS-point. Bachelorprojektet indgår ikke som en del af dette modul. Modulet kan bl.a. give de studerende mulighed for at tone deres uddannelse. Beslægtede uddannelser kan også vælge i fællesskab at udbyde relevante fag som er klinisk orienterede.

Med 2 moduler på sammenlagt 30 ECTS-point er der 180 ECTS-point tilbage til professionsrettede moduler, hvilket er minimum i forhold til at efterleve de internationale standarder. Kommer uddannelsernes ”kerne” under dette niveau vil de færdiguddannede ikke kunne godkendes til at arbejde i udlandet uden at skulle supplere deres professions-bacheloruddannelse.