Klinisk uddannelse

Den kliniske uddannelse udgør 75 ECTS-point ud af sammenlagt 210 ECTS-point. 

Bioanalytikeruddannelsen består af tre læringsrum:

Det første læringsrum foregår på professionshøjskolerne.

Det andet læringsrum er den kliniske uddannelse, der består af klinisk undervisning og praktik

Det tredje læringsrum er transferrummet, hvor den kliniske undervisning skal sikre den studerendes transfer mellem teori og praksis.

Bekendtgørelseskrav til klinisk uddannelse

I uddannelsens bekendtgørelse defineres der følgende krav til den kliniske uddannelse:

Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet (klinisk uddannelsessted), at der er tilknyttet kliniske undervisere, der er bioanalytikere, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.

Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at praktikken (den kliniske uddannelse) opfylder følgende:

1. Ved praktik (den klinisk uddannelse) forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende deltager i relevant bioanalytisk arbejde i en autentisk kontekst, lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede indsats inden for det bioanalytiske område.
2. Praktikken (den kliniske uddannelse) finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner samt andre relevante institutioner og foregår under supervision.
3. Udvalgte elementer af praktikken (den kliniske uddannelse) kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patient og borgerkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte relevant bioanalytisk arbejde i en autentisk kontekst.

Fordeling af kliniske ECTS-point  i løbet af uddannelsen

Hver uddannelsesinstitution, der udbyder bioanalytikeruddannelsen, har deres egen studieordning, og derfor er det også forskelligt, hvordan de kliniske ECTS-point er fordelt hen over uddannelsen på de forskellige uddannelsesinstitutioner. 

Fordelingen af kliniske ECTS-point ser ud som følger (oktober 2022):

* I parentes står point i den gamle ordning, som udfases i løbet af de næste 2-3 år.
** I parentes står den nuværende studieordning. Nye tal gælder fra optaget september 2023.

Debat om klinisk uddannelse

Den kliniske uddannelse er ofte flaskehalsen i en øget dimensionering i bioanalytikeruddannelsen. Den har derfor været til debat gennem længere tid. dbio har afholdt flere møder og arrangementer, hvor bl.a. ledere, uddannelseskoordinatorer og undervisere har diskuteret, hvad der kan gøres for at skabe flere kliniske uddannelsespladser - uden at kvaliteten forringes. Der nævnes bl.a.:

1. Juster studieordninger for at få færre forskellige semestre på samme tid, færre og længere klinikforløb samt færre bindinger i læringsudbytter og opgaver fra skolen.
2. Sørg for ressourcer (kliniske undervisere) og fysiske lokaler til klinisk undervisning - det "aflaster" i selve praktikdelen, hvor der er størst udfordring ift. plads, oplæring af nyansatte, en presset drift osv.
3. Etabler og brug færdighedslaboratorier, hvor det giver mening. 
4. Sørg for at alle bioanalytikerarbejdspladser bidrager, dvs. også afdelinger uden en klinisk underviser kan indgå, hvis de studerende knyttes til anden klinisk underviser.
5. Sørg for at tænke i klinisk uddannelse i det private, almen praksis, staten osv.
6. Afhold fælles undervisning for alle bioanalytikerstuderende på hospitalet.
7. Gennemfør dele af klinisk undervisning på uddannelsesinstitutionerne.