Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Spørgsmål

Kan arbejdsgiver ændre en allerede fastsat ferie?

Svar

Reglerne om ferie følger af ferieloven eller ferieaftalen på dit ansættelsesområde og her er der forskel på om ferien er begyndt eller ikke er begyndt.

Det er dbios opfattelse, at offentligt ansatte er hjemsendt med løn, hvilket vi forstår som løn uden afvikling af ferie mv. 

OBS.

Hvis epidemilovens § 26 aktiveres, kan det ikke afvises, at sundhedsmyndighederne beslutter, at ferie kan inddrages eller ændres i et større omfang end nedenfor anført.


Ikke påbegyndt ferie

Er din ferie ikke påbegyndt følger det af ferieloven og ferieaftalerne, at din arbejdsgiver kan ændre din ferie hvis upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.  


 

Det betyder, at:

  • det skal have været uforudsigeligt og uden for arbejdsgivers kontrol, at situationen opstod
  • det netop din ferie kan ændres skal det være nødvendig at det er netop dig, der skal udføre arbejdet. 
  • der skal være tale om væsentlige hensyn til arbejdspladsens drift. 


 Det kan ikke afvises, at den nuværende situation kan gøre at sådanne situationer kan opstå. Det er dog altid en konkret vurdering. 

Derfor skal du kontakte din regionsformand, hvis din arbejdsgiver vil ændre din ferie.


 Skulle din ferie blive ændret, så har din arbejdsgiver pligt til at dække de økonomiske tab, som ændringen medfører, eksempelvis til ændring/aflysning af flybilletter etc. 


Allerede påbegyndt ferie

Er din ferie allerede begyndt vil din arbejdsgiver ikke kunne afbryde eller ændre ferien.​


Særligt for ansatte, der følger de statslige ferieaftaler.

Er du ansat på en virksomhed, der følger de statslige ferieaftaler, må din arbejdsgiver uanset ovenstående dog godt afbryde din ferie. 


Du har i dette tilfælde krav på at få erstattet et eventuelt økonomisk tab og du skal have en særlig kompensation på 3,6 timers ekstra betalt frihed for hver feriedag, din arbejdsgiver inddrager. Du har desuden ret til at holde ferien på et senere tidspunkt.

Hvis din arbejdsgiver mod dit ønske, vil ændre din ferie, og du er i tvivl om hvorvidt betingelserne er opfyldt, så skal du kontakte din Tr eller din  lokale dbio-region, der kan hjælpe dig.


Hvor for du mere hjælp?

Kontakt din regionsformand, hvis din arbejdsgiver vil inddrage allerede påbegyndt ferie. Du finder kontaktoplysningerne på www.dbio.dk/findos



Vedhæftede filer

Oprettet kl. 23-03-2020 12:32 af Sara Beck Jochumsen
Sidst ændret kl. 25-05-2020 17:27 af Sara Beck Jochumsen