Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Spørgsmål

Mit barn er smittet med Corona - hvad gælder?

Svar

Bliver dit barn syg af Corona gælder de sædvanlige regler for frihed ved barns sygdom mv. jfr. nedenfor. Herudover kan der være særlige bestemmelser i arbejdspladsernes personalehåndbøger etc.

Men du vil med stor sandsynlighed selv blive pålagt karantæne, hvorfor du vil have ret til fravær med løn efter disse regler. 

Barns 1. og evt. 2. sygedag

På langt de fleste arbejdspladser, hvor dbio har overenskomst, har man også regler om barns 1. og 2. sygedag, hvis barnet er under 18 år. Fravær herudover må som udgangspunkt klares med omsorgsdage, afspadsering eller ferie. 


 

Barns hospitalsindlæggelse

I langt de fleste af dbios overenskomster er der også ret til frihed med løn ved barns indlæggelse. 


 

Efter disse regler gælder, at er dit barn under 14 år og er sygdommen af en karakter, der medfører, at dit barn bliver indlagt, har du under indlæggelsen ret til at holde fri med løn. 


 

Er du ansat i en region, har du ret til fri med løn i op til 10 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder og 5 dage, hvis du er ansat i staten. Er du ansat på en anden overenskomst, vil du typisk også have ret til frihed med løn i 5 dage. Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for indlæggelsen.


 

Hvis indlæggelsen skønnes at blive på 12 dage eller længere og er dit barn under 18 år, kan du være omfattet af reglerne i barselslovens § 26 om pasning af alvorligt syge børn. (er du enlig forsørger er der lempeligere regler for indlæggelsesperioden) 


 

Er du omfattet af barselslovens § 26 har du ret til at holde fri med løn i op til en måned for at passe dit barn, hvis du er ansat på en virksomhed, hvor dbio har overenskomst. Der kan aftales yderligere tjenestefrihed. 


 

Har du ikke ret til løn, vil du have ret til dagpenge i op til 12 måneder. Men du skal aftale med din arbejdsgiver, at du holder fri.

Vedhæftede filer

Oprettet kl. 12-03-2020 15:27 af Michael S. Müller (prod.)
Sidst ændret kl. 12-03-2020 15:27 af Michael S. Müller (prod.)