Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Spørgsmål

Hvad gælder ift. arbejdsmiljø under Coronavirussen?

Svar

​Der gælder som udgangspunkt de samme regler for arbejdsmiljøet som normalt her under virusudbruddet. Arbejdsgiver har ansvar for løbende at kortlægge risikoen for, at de ansatte kan blive udsat for påvirkninger, der kan skade deres sikkerhed eller sundhed – så som coronavirus (COVID-19). Hvis det er tilfældet, er det arbejdsgiverens pligt at iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt.

Anbefalingerne om sikkerhed på arbejdspladsen udvikler sig løbende i takt med, at der kommer mere viden om sygdommens spredning og risikofaktorer. Derfor anbefaler dbio at arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ledere og medlemmer opsøger vejledning og viden på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller på arbejdstilsynets hjemmeside, https://at.dk/spoergsmaal-svar/spoergsmaal-og-svar-om-corona/. Hvis du ikke kan finde svar på netop dit spørgsmål, kan du kontakte Arbejdstilsynets Call Center på tlf. 7012 1288.
 
Husk også det psykiske arbejdsmiljø. Det kan blive påvirket, når der er travlt, og hvis der opstår utryghed om sikkerheden på arbejdspladsen. Gå i dialog med ledelsen om, hvordan I bedst tager jeres forholdsregler, og hvad der skal gøres anderledes lige nu. Find også gerne tid til at tale med dine kollegaer, hvis der opstår misforståelser og hvis tonen bliver for hård. Pas godt på hinanden.

Vedhæftede filer

Oprettet kl. 25-03-2020 12:42 af Sanne Jensen
Sidst ændret kl. 08-04-2020 11:41 af Sanne Jensen