Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

FAQ - ofte stillede spørgsmål - om coronavirus COVID-19

:

Arbejdsskader: Hvis jeg bliver smittet med COVID-19 på mit arbejde, er det så en arbejdsskade?

Spørgsmål

Hvis jeg bliver smittet med COVID-19 på mit arbejde, er det så en arbejdsskade?

Svar

Ja.

Almindeligt forekommende virussygdomme som f.eks. almindelig influenza kan normalt ikke anerkendes som en arbejdsskade. Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har besluttet at anerkende COVID-19 hvis det kan sandsynliggøres, at du er blevet udsat for smitten i forbindelse med dit arbejde. Her nævnes sundhedspersonale som en kategori af ansatte med særlig risiko for at blive smittet.

Det er et krav, at diagnosen COVID-19 er stillet. Det er ikke nok, at der alene er mistanke om sygdommen. Det er derfor vigtigt, at du gennem din læge bliver henvist til test af COVID-19, hvis du har mistanke herom. 

Du kan læse mere om COVID-19 og arbejdsskadesystemet på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. 

Hvis du bliver testet positiv for COVID-19 og du er blevet smittet gennem dit arbejde, skal din arbejdsgiver anmelde sygdommen som en arbejdsulykke.

Jeg er testet positiv, men har ikke haft betydelige gener.

Ligemeget om du har haft betydelige gener eller ej, er det på nuværende tidspunkt vigtig at sagerne bliver anmeldt som arbejdsskader, hvis du er blevet smittet via arbejdet.

Det er vanskeligt at forudse, om COVID-19 på længere sigt kan have konsekvenser for ens heldbred, og derfor er det ekstra vigtigt at alle sager anmeldes. 

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte dbios arbejdsskadekonsulent.

Vedhæftede filer

Oprettet kl. 12-03-2020 15:26 af Michael S. Müller (prod.)
Sidst ændret kl. 06-04-2020 14:35 af Helene Højgaard