Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
10-06-2008

Praktik i udlandet

Susanne Friis Petersen   sfp@dbio.dk
Hvordan man kan forberede et praktikophold i Australien.

 

Kænguru

Bioanalytikerstuderende og SLU-medlem Denna Parsa fortæller i det følgende om hendes overvejelser og praktiske forberedelser inden praktik i Australien. Hun bliver afslutningsvis suppleret af bioanalytikerstuderende David Fraser, der ligeledes ønsker praktik i Australien.

Jeg havde altid godt kunne tænke mig at rejse i forbindelse med min uddannelse som bioanalytikerstuderende for derigennem at opleve verden og blive bedre til sprog. Samtidig med at jeg kunne lære noget nyt i klinikken.

Allerede i starten af uddannelsen, blev der holdt nogle forelæsninger om muligheden for ophold i udlandet og de elever som var kommet af sted, havde meget positive oplevelser at fortælle, hvilket gjorde at min motivation til at komme til udlandet blev større. 
De fortalte mig, at skolens internationale koordinator er en enorm hjælp hvis man gerne vil søge om praktik ophold i udlandet.

Efter mit praktikophold på 3. semester så jeg på skolen hjemmeside, at der var mulighed for at søge til Australien. Jeg udfyldte ansøgningsskemaet og sammen med dette skulle jeg vedhæfte en anbefaling fra underviseren på 3. semester.

Senere kom jeg til et fælles møde med de andre elever som ville til udlandet. Det blev holdt af skolens internationale koordinator.
Vi fik en masse informationer, og fik pjecer om de praktiske ting som vi selv skulle ordne før vi tog af sted, såsom de forskellige rejseforsikringer og visum. Vi fik også vide et ca. beløb for rejsen, husleje, kost m.m. Dem som skulle til England var sikret en bolig mens os fra Australien skulle selv finde et sted. Der blev dog fortalt om mulighederne for at bo på et dormitory / kollegium. Man skal selv ansøge og sender en mail omkring hvilken dato man ankommer osv. Meget nemt.

Vedrørende økonomi, kan man søge nogle stipendier, men ellers skal man bare sparer op. Heldigvis koster undervisning i Australien ikke noget. Der skal bruges penge på bolig, mad, og de samme ting som her hjemme. Dog er der lidt flere udgifter i starten til f.eks. fly billet.

Ansøgning af visum kræver en masse arbejde, men det er nemt nok på internettet. Der kræves dog, at man har udfyldt en masse ansøgningsskemaer på forhånd, og har fået en bekræftelse fra uddannelsesstedet.

Denna har i mellemtiden søgt til England i stedet, mens David ser frem til Australien. God tur til dem begge to.

Landkort



Studenterrådgivningen
Studenterrådgivningen er et rådgivningscenter, som du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp eller støtte under din studietid.
Studenterrådgivningen