Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere er det udvalg som dbio´s hovedbestyrelse har valgt at nedsætte til at arbejde med de studerendes område.
Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere er sammensat af 6 studerende, der vælges blandt de studerende en gang om året i oktober måned. Alle studerende der er medlem af dbio kan stille op. Der er også repræsentanter fra De studerendes Råd (dSR) fra hver af uddannelsesinstitutionerne. Hvert råd kan komme med en repræsentanter til møderne. Derudover er der også en repræsentant fra hovedbestyrelsen og en repræsentant fra forretningsudvalget.
Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere holder fire møder om året og kan derudover også nedsætte små arbejdsgrupper hvis det er nødvendigt. dbio betaler for rejse frem og tilbage, så udvalgsmedlemmerne ingen udgifter har i at deltage i møderne.
Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere har fire pladser på dbio kongres, som er den øverste myndighed i dbio. Det er her der bliver truffet beslutninger om hvordan organisationen skal se ud og hvad den skal arbejde med i den næste kongresperiode, som er på 3 år. Næste kongres er i juni 2012.
Hvis du har en problemstilling som du gerne vil have at Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere drøfter kan du skrive en mail til sekretær Susanne Friis Petersen sfp@dbio.dk .