Så er det ved at være tid til Årskursus 2011
Kurset foregår fra den 4.-6. oktober og igen i år har vi fået et fantastisk tilbud fra Hotel Opus i Horsens, hvor kurset vil foregå.
- 4.- 5. oktober: AMiR
- 5.- 6. oktober: TR
Hotellet råder over 132 værelser, men for at vi alle kan bo på samme hotel, håber vi at I har lyst til at sove på samme værelse, enten TR/TR eller AMiR/AMiR.
I skal huske at selvom I deler værelse, skal I begge stadigvæk tilmelde jer.
Hvis det viser sig, at der ikke er værelser nok til alle kursister, vil sekretariatet trække lod om, hvem der skal indlogeres på et andet hotel i byen, tæt på Hotel Opus. De kursister som vælger at dele værelse, har førsteprioritet til at overnatte på Hotel Opus.
Igen i år vil al information foregå elektronisk via mail. Det er derfor vigtigt at I tjekker, at jeres e-mail adresse er korrekt angivet under 'din profil'.
Tilmeldingsfristen er overstået..
Når du tilmelder dig Årskurset, er du automatisk tilmeldt buskørsel mellem stationen og hotellet. Du kan afmelde dig buskørslen ved at skrive til Lone Thomsen, tho@dbio.dk eller Charlotte Lorentzen, clo@dbio.dk.
Du kan læse mere om kursusstedet her: http://hotelopushorsens.dk/