Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
Guide til en tid med besparelser
Find materiale til repræsentanter og ledere i en tid med besparelser.
Klik her
dbio mener
Her kan du læse, hvad dbio mener om forskellige emner.
Klik her
Samtaler om sygefravær
En meget relevant pjece og en rigtig god hjemmeside RaskSnak.dk tager fat på et følsomt emne: Hvordan snakker vi om sygdom og fravær, og hvordan sikrer vi at der bliver tale om en win-win situation?
Rasksnak.dkAppetizer til pjecen

Indledning og baggrund

En af dine vigtige opgaver som tillidsrepræsentant i Danske Bioanalytikere er hvervning og fastholdelse af medlemmer, og der er en forventning om, at du som TR er aktiv for eksempel når der kommer nye kolleger på arbejdspladsen eller, når du finder ud af, at en kollega ikke er medlem. Det kan også være, at et medlem overvejer at melde sig ud.
Danske Bioanalytikere har i oktober 2011 udgivet pjecen ”DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED … for dig selv, dine kolleger og faget!”. Pjecen er et værktøj til dig som tillidsrepræsentant, når du skal tale om medlemskab af Danske Bioanalytikere med nye kolleger, ikke-medlemmer eller medlemmer, der overvejer at melde sig ud. Med pjecen har du noget, som en samtale om medlemskab af Danske Bioanalytikere kan tage udgangspunkt i.
Fællesskabet og sammenholdet på arbejdspladsen og i bioanalytikerfaget er vigtigt for medlemskab af fagforeningen. Danske Bioanalytikere har via overenskomster forbedret bioanalytikernes arbejdsvilkår (løn, ferie og barsel med løn med videre). Endvidere har fagforeningen veluddannede TR, som arbejder for medlemmerne. De, der ikke er medlem, er således gratister, der nyder godt af goder, som medlemmerne i fællesskab har kæmpet for og betalt til.
Som tillidsrepræsentant kan du selv gøre rigtig meget for at synliggøre Danske Bioanalytikere, og det fagforeningen står for. Alene ved at synliggøre dig selv, det du laver, og det du opnår, er du kommet rigtig langt. Det er en god ide at have fokus på at informere kollegerne om, hvad du laver, hvilke møder du går til, og hvad der kommer ud af dem – kort sagt informér dine kolleger, så meget du kan!
Som TR vil du også opleve det dilemma, at du både er kollega og TR. I forhold til ikke-medlemmer kan det opleves ubehageligt, at du må udelukke en kollega frafællesskabet omkring Danske Bioanalytikere. I den sammenhæng må kollegaer, som har valgt at stå uden for Danske Bioanalytikere, leve med, at de er udelukket fra møder og information, der er forbeholdt medlemmer. Og her kan der være anledning til at synliggøre for alle kolleger - både medlemmer og ikke-medlemmer - at man skal være medlem og betale til fællesskabet for at få information, indflydelse og andre fordele.
 
Nedenfor kan du kan læse mere om argumenter for at være med i Danske Bioanalytikere. Og du kan få ideer til, hvordan du kan tage emnet medlemskab op med dine kolleger. Endvidere får du inspiration til, hvad du gør, når du møder argumenter for ikke at være med i Danske Bioanalytikere.
Hvis du selv har gode ideer til yderligere argumenter eller måder at tage medlemskab op på, må du meget gerne ringe eller sende en mail til Anders Clemensen på acl@dbio.dk.  Vi vil også meget gerne have konkrete eksempler på, hvad du har gjort eller oplevet i forbindelse med medlemshvervning – meget gerne gode historier, som andre kan blive inspireret af.



Anmeldelse af repræsentanter
Valg af repræsentanter
Find din tillidsrepræsentant
Find din arbejdsmiljørepræsentant
Nyhedsbrev fra DSA
Få tilsendt sidste nyt fra Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.
Klik her
Kontakt dbios sekretariat