Argumenter for ikke at være medlem af dbio – og hvad du som TR kan gøre?
Generelt er det fornuftigt at spørge ind til kollegernes argumenter med åbne spørgsmål, så de selv fortæller, hvorfor de ikke er eller vil være med i Danske Bioanalytikere, eller hvilke overvejelser de har omkring at medlem af en fagforening. Forsøg at få en god dialog og bliv ved med at spørge ind – også til svarene, for der kan ligge mere bag det, kollegerne fortæller.
· ”Jeg har ikke råd”: Spørg ind for at finde ud af, om det er reelt eller ”bare” noget kollegaen siger for at slippe for at diskutere. Hvis der reelt er økonomiske problemer, kan medlemmer søge Forretningsudvalget om kontingentnedsættelse (i en periode). Forretningsudvalget beslutter en eventuel kontingentnedsættelse ud fra medlemmets rådighedsbeløb. Det er naturligvis en balance at tale om sådanne forhold, som i princippet er private (økonomi), men du kan gøre det med respekt (for det private).
· ”Det er for dyrt”: Spørg ind til, hvad det er, kollegaen synes er for dyrt. Og spørg ind til, om kollegaen ved, hvor meget man reelt får for sit kontingent. Henvis til hvervepjecen, hvor man kan se alle de gode grunde til at være med i dbio. Kontingentet er 1.476 kr. i kvartalet, Det svarer til 492 kr. pr. md. eller kun 16 kr. pr. dag – før skattefradrag. Nedenfor kan du se en figur med udviklingen i kontingentet for medlemsskab af Danske Bioanalytikere.
· ”Jeg vil ikke være med til at støtte politiske partier”: Danske Bioanalytikere støtter ikke politiske partier og er partipolitisk uafhængig.
· ”Jeg er imod fagforeninger”: Spørg ind til, hvorfor. Spørg ind til, hvad det er ved fagforeninger, personen er imod. Personen vil formentlig svare med nogle af de begrundelser, der er nævnt i hvervepjecen og her på siden, og så kan du fortsætte derfra.
· ”Jeg kan selv klare de ting, der måtte opstå”: Spørg ind til, hvad kollegaen mener selv at kunne klare. Og spørg indtil, hvordan kollegaen – alene – vil klare for eksempel længere sygefravær og sygefraværssamtaler, tjenstlige samtaler, en arbejdsskadesag, dårligt arbejdsmiljø eller en opsigelse. Det kan også være hjælp til spørgsmål eller ”problemer” omkring arbejdstid, løn, tillæg, vagter, barsel, orlov eller ferie mv.
· ”Jeg kan jo altid melde mig ind, hvis der skulle opstå noget, hvor jeg får brug for hjælp”: Danske Bioanalytikere hjælper sine medlemmer, hvis de skulle blive brug for det. Medlemmer kan få råd, vejledning og bistand til sager eller problemer, der opstår, MENS man er medlem. dbio bistår ikke i sager, der er opstået forud for indmeldelse. Det er helt ligesom en brandforsikring – man håber ikke at få brug for den, men hvis ens hjem brænder, kan man ikke tegne forsikringen bagefter og få dækket skaderne.
· ”Jeg kommer ikke ud for noget, hvor jeg får brug for fagforeningen”: Tag en snak med kollegaen om, at man aldrig kan vide, hvad der sker. Måske får man ny leder, som er helt anderledes end den tidligere. Eller nye kolleger, hvorefter der opstår problemer. Det kan også være, at man skifter job, og så sker der ting, man ikke havde forudset. Og ingen kan vide, om man pludselig bliver syg, får problemer med lederen eller kollegerne, eller om der skal skæres ned eller afskediges på afdelingen. Og desuden er Danske Bioanalytikere meget mere end hjælp i vanskelige situationer. – det er et fagligt fællesskab, kurser, TR, overenskomst, regionale arrangementer, rabatter …..
· ”Jeg er utilfreds med dbio, fordi ….”: Lyt og vis lydhørhed. Spørg ind og prøv at finde ud af, om der eventuelt kan være en misforståelse bag. Eller forklar, hvorfor dbio har ment eller gjort, som vi har gjort. Hvis det ender med, at medlemmet under alle omstændigheder vil melde sig ud, er det vigtigt, at I har fået talt om, hvad der har gjort medlemmet så utilfreds. Det vigtigste er, at kollegaen IKKE efterfølgende går ud og taler dårligt om dbio og spreder negative holdninger til dbio. Derfor er det vigtigt, at kollegaen oplever, at utilfredsheden er blevet hørt og anerkendt, uanset om man kan gøre noget ved det eller ej. Du kan også foreslå, at kollegaen skriver om problemstillingen til dbio, så kollegaen får et svar fra foreningen
. Som TR er det også vigtigt, at du giver din regionsformand/dbio besked, hvis du oplever utilfredshed med dbio.
overenskomst, regionale arrangementer, rabatter …..
· ”Jeg er sur på dbio, fordi der engang….”: Lyt til kollegaen, hvis han eller hun bærer rundt på en gammel historie om et eller andet, der har skabt utilfredshed med dbio. Vis forståelse for, at man kan blive utilfreds eller uenig med sin fagforening. Fortæl, hvordan det er nu, og hvad dbio gør for sine medlemmer.