Barselsudligningsordning

På LO/DA-området blev der i 2004 indgået aftale på om at fremme ligestillingen på det private arbejdsmarked ved at etablere en barselsudligningsordning. Med aftalen blev ca. en fjerdedel af arbejdsmarkedet dækket af en udligningsordning.

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2005 fulgte kommunerne og regionerne med med en aftale om oprettelse af en barselsudligningsordning. Aftalen fastslår, at hver kommune/region (inden for KL og ARF´s område) senest d. 1. januar 2007 skal  have etableret en barselsudligningsordning.

Formålet med barselsudligningsordningen

Formålet med ordningen i kommunerne/regionerne er at sikre en økonomisk udligning mellem arbejdsgivere/arbejdspladser inden for samtlige arbejdspladser i kommunen eller regionen. På den måde påhviler udgifterne til ansatte under graviditets-, barsels- og adoptionsorlov ikke den enkelte arbejdsplads alene. 

Ordningen skal bidrage til at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet, så kvinder og mænd får lige muligheder. Tanken er, at når mande- og kvindearbejdspladser alligevel deles om omkostninger ved barsel og adoption, kan arbejdsgiverne lige så godt ansætte mænd som de kan ansætte kvinder. På den måde sikres i højere grad, at kvinder i den fødedygtige alder ikke bliver forbigået på arbejdspladserne alene på grund af arbejdsgivernes omkostninger i forbindelse med barsel.

Den spidsbelastning, der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid, mindskes ved, at netop de arbejdspladser som typisk har meget fravær på grund af barsel og lignende af arbejdspladser kompenseres mere, end de arbejdspladser, hvor medarbejderne i mindre grad er fraværende på grund af barsel og adoption.

Hovedprincippet i ordningen er, at arbejdsgiverne skal betale en andel af deres lønudgifter til en fælles fond. Når en ansat går på barsel, skal fonden refundere den del af arbejdsgiverens lønudgifter til ansatte på barsel, som staten ikke allerede betaler i form af dagpengerefusion. De specifikke regler, størrelsen af indbetalingen pr. lønmodtager og refusionen varierer fra ordning til ordning.

Minimumsbestemmelser

Selv om det i vid udstrækning er op til den enkelte kommune eller region at etablere en ordning, er der dog nogle minimumsbestemmelser, som ordningen skal leve op til.

Der refunderes således minimum 80 % af forskellen mellem den sædvanlige løn til den ansatte der er på orlov (eller lønudgifterne til en vikar), og den dagpengerefusion som arbejdspladsen modtager fra den kommune, hvor den ansatte bor (bopælskommunen).

Der skal som minimum også udlignes udgifter til ansatte, der modtager deres sædvanlige løn under orlov.

Endelig skal den enkelte arbejdsplads også som minimum kompenseres for de perioder, hvor en ansat på barsels-og adoptionsorlov modtager løn (både i perioden før og efter fødsel/adoption, men dog ikke i perioden 8.-5. uge før fødsel).

Der er selvfølgelig ikke noget til hinder for, at kommunen eller regionen udvider ordningen.

Finansiering

Det er den enkelte kommune/region der både skal administrere og finansiere ordningen. Det er dog ikke hensigten, at ordningen fører til forøgede udgifter for kommunen/regionen. For at undgå dette kan kommunen/regionen vælge at opkræve et bidrag fra hver arbejdsplads. For eksempels en fast procentdel af arbejdspladsens lønsum eller et fast kronebidrag pr. medarbejder.

Inddragelse af MED-/samarbejdsudvalg

Inden ordningen træder i kraft d. 1. januar 2007, skal udformningen i den enkelte kommune/region drøftes i det midlertidige tværgående samarbejdsudvalg (i amter og kommuner) eller i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg.

Kommunen/regionen skal sikre, at information om ordningen bliver givet til udvalgene på et så tidligt tidspunkt, at medarbejdersiden har mulighed for at komme med kommentarer og forslag der kan indgå i kommunens/regionens endelige beslutning om, hvordan ordningen skal udformes.

Du kan hente aftalen og vejledningen nedenfor.