En meget relevant pjece og en rigtig god hjemmeside RaskSnak.dk tager fat på et følsomt emne: Hvordan snakker vi om sygdom og fravær, og hvordan sikrer vi at der bliver tale om en win-win situation?
Rigshospitalet modtog den 30. november Arbejdsmiljøprisen 2011 i kategorien ”Arbejdsmiljø som strategisk element”. Ved prisoverrækkelsen var hospitalet repræsenteret ved bl.a. Arbejdsmiljøchef Morten W. Andersen og AMiR og bioanalytiker, Kirsten Lund Jakobsen.
I begrundelsen for prisen lyder det bl.a., at Arbejdsmiljøenheden har formået at få arbejdsmiljøet til at blive en integreret del af Rigshospitalets øvrige strategiske processer og beslutninger.
På en efterfølgende workshop fortalte de glade prisvindere om deres indsats for at få arbejdsmiljø ind på virksomhedens strategiske niveau. Bl.a. er en allerede opnåede gevinst, at der er sket en klar kulturforandring. Direktionen har udsendt signalet, at der skal tages fat om arbejdsmiljøet også i en krisetid. Arbejdsmiljøgrupperne vil fortsat bestå i det antal og omfang, som der er erfaring med virker godt, tillidsrepræsentanterne inddrages nu i større omfang i arbejdsmiljødrøftelserne i MED og arbejdsmiljø er blevet en helt naturlig del af hverdagen.
Fra venstre: Christian Hye-Knudsen, Projektleder på Sundt arbejdsliv, Morten W. Andersen , Arbejdsmiljøchef, Helen Berndt Andersen, Sygeplejedirektør, Kirsten Lund Jakobsen, AMiR og bioanalytiker, Charlotte K. Vallys, Næstformand i VMU (Virksomheds-MED-udvalget).
Et udsnit af baggrunden for Rigshospitalets nominering kan læses her:
"Rigshospitalet har ambitiøse visioner - men samtidig har hospitalet store økonomiske udfordringer, og der kan skimtes endnu større udfordringer om 5-10 år. Derfor skal Rigshospitalet skal være nytænkende i samspillet mellem ressourcer, drift og udvikling. På Rigshospitalet har man erkendt, at det blandt andet kræver et godt arbejdsmiljø og en innovativ kultur. I Rigshospitalets visioner og mål for 2020 er arbejdsmiljøet en integreret del af dét, der skal til for at løfte kerneopgaven – på lige fod med visioner og mål for patientbehandling, forskning, uddannelse samt produktivitet. Rigshospitalets strategiske arbejdsmiljøarbejde bygger på en ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet, hvor sigtet er, at flest mulige arbejdsmiljøproblemer skal løses lokalt i de enkelte afsnit med involvering af medarbejderne. På denne måde vil arbejdsmiljøarbejdet blive mere meningsfuldt, da diskussionerne og beslutningerne vil få direkte betydning for trivslen og ikke mindst kvaliteten i det arbejde, der udføres i de enkelte afsnit. De strukturelle ændringer i arbejdsmiljøarbejdet har givet et løft, og arbejdsmiljøarbejdet er blevet involverende både for topledelsen og MED-udvalgene. Samtidig er der skabt en kulturforandring, hvor der i højere grad fokuseres på de ting, der lykkes. På den måde er der flere, der kan se en mening med arbejdsmiljøarbejdet, og det er noget, der anses for vigtigt på alle ledelsesniveauer."
Initiativet er taget af direktionen og Virksomheds-MED-udvalget på Rigshospitalet. Indstillet af arbejdsmiljøchef Morten W. Andersen, Rigshospitalet.
Læs mere om kriterier for prisen samt for de enkelte kategorier i folderen her, eller udskriv en PDF-version.
Fakta om Arbejdsmiljøprisen
ArbejdsmiljøPrisen blev den 30. november 2011 blevet uddelt for sjette gang. Prisen gives til virksomheder eller institutioner, der fortjener anerkendelse og hæder for deres arbejdsmiljøindsats - en indsats, der samtidig kan vise vejen for andre. Med prisen bakker Arbejdsmiljørådet op om de nationale prioriteringer på arbejdsmiljøområdet. I den nye nationale 2020-strategi prioriteres 3 arbejdsmiljøproblemstillinger, det vil sige at priserne er blevet uddelt inden for kategorierne, Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletpåvirkninger.
Herudover har Arbejdsmiljørådet besluttet, at uddele en ny pris, hvor der hvert år vælges et aktuelt tema for den 4. kategori. I 2011 er temaet Arbejdsmiljø som strategisk element. Begrundelsen for det er, at de nye regler for samarbejde om sikkerhed og sundhed bygger på et behov for, at arbejdsmiljøet integreres i virksomhedernes øvrige processer og strategiske beslutninger.