dbio mener

Her kan du læse hvad dbio mener og anbefaler sine medlemmer at gøre. Det kan være gode råd til bioanalytikerne indenfor forskellige områder, eller emner som foreningen har en klar holdning til.

Som udgangspunkt mener dbio, at arbejdsmiljøet skal være så godt, at alle bioanalytikere kan arbejde som bioanalytikere, fra de starter uddannelsen og til de går på pension, uden at de risikerer at pådrage sig skader, hverken fysisk eller psykisk.

dbio’s visioner på arbejdsmiljøområdet:

dbio vil sikre gode arbejdspladser med rum for den enkelte. Det skal ske ved opfyldelsen af nedenstående mål:

• det forebyggende arbejdsmiljøarbejde skal styrkes
• fysisk og psykisk arbejdsmiljø skal være integreret i alle arbejdspladspolitikker
• dbio skal præge den overordnende arbejdsmiljøpolitik
• dbio sikrer fokus på arbejdsmiljøet i strukturprocessen

dbio’s anbefaling om forebyggelse af Hepatitis B

dbio mener:

• at hepatitis B udgør et væsentligt arbejdsmiljøproblem - der skal tages hånd om.
• at økonomi ikke må stå i vejen for forebyggende vaccination. Prisen for vaccination er meget lille i forhold til arbejdspladsens tab og de personlige omkostninger ved smitte.

dbio anbefaler:

• at vaccination mod hepatitis B tilbydes enhver bioanalytiker. Dette er også i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
• at alle afdelinger får fastlagt retningslinjer for, hvordan de sikrer at alle ansatte er fuldt dækket af vaccination.
• at vaccination indgår i afdelingens forebyggelsesstrategi.

dbio siger korte ærmer i kitlen

Det er dbio’s holdning at hygiejnen indenfor sygehusområdet skal være i top. Dette indebærer også for bioanaltikerne en optimal håndhygiejne.

dbio anbefaler derfor kortærmede kitler til bioanalytikere.

Sygehushygiejne er ikke kun et spørgsmål om at beskytte patienterne mod infektioner. Det er også vigtigt at sikre personalet mod smitte, og på laboratorier er der desuden tale om at undgå, at prøvemateriale bliver kontamineret. Et øget antal sygehusinfektioner bl.a. med MRSA har øget kravene til sygehusansattes arbejdsbeklædning. En revideret standard om håndhygiene forventes færdig her i 2007.

God hygiejne kræver at man kan vaske og spritte hænder og håndled af helt op til albuebøjningen. Det indebærer korte ærmer i arbejdsdragten uanset om det er kitler, busseronner eller t-shirts.
Krav til hygiejnen er ufravigelige, når vi arbejder i sundhedsvæsenet, derfor er bl.a. fingerringe, armbåndsure, åbentstående kitler og utilstrækkelig håndvask bandlyst. Heller ikke bluser, sjælevarmere eller lignende med lange ærmer er acceptabelt i forbindelse med arbejdet som bioanalytiker.

dbio mener, at det er vigtigt at studerende af anden etnisk oprindelse tidligt i uddannelsesforløbet bliver klare over konditionerne vedrørende påklædningen i laboratoriet. Derved kan vi måske undgå, at nogle på grund at fx deres overbevisning bliver nødt til at droppe ud af uddannelsen.

dbio’s råd til medlemmer med en arbejdsskade

Blandt dbio´s medlemstilbud er tilbud om bistand til medlemmer med en arbejdskade. Det er vigtigt, at du som repræsentant er opmærksom på at informere om dbio´s tilbud.
Bistanden omfatter bl.a. rådgivning om anmeldelse, sagsbehandling, vurdering af afgørelser fra arbejdsskadestyrelsen, evt. klage over afgørelser samt rådgivning om sociale forhold.

Læs mere under Arbejdskader

Læs Danske Bioanalytikeres arbejdsskadepolitik og retningslinier for behandling af personsager.

dbio om bioanalytikere i akutmodtagelsen

Ifølge visionerne for den igangværende sygehusreform skal alle patienter modtages og hurtigt udredes på et højt specialiseret, tværfagligt og fælles modtageafsnit. For at sikre den optimale kvalitet i diagnosticeringen bør disse afsnit have en fast stab af bioanalytikere.
Bioanalytikerne skal på baggrund af deres kernekompetencer indgå i samarbejdet med de øvrige sundhedsfaglige grupper med rådgivning samt koordinering og kvalitetssikring af det diagnostiske arbejde.

Bioanalytikeren kan ud fra sit kendskab til sygehusets forskellige laboratoriespecialer bidrage med vejledning af klinikerne med hensyn til hensigtsmæssigt analyserepertoire. Derved kan udredningen effektiviseres, ligesom antallet af unødvendige analyser kan minimeres.