Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
Guide til en tid med besparelser
Find materiale til repræsentanter og ledere i en tid med besparelser.
Klik her
dbio mener
Her kan du læse, hvad dbio mener om forskellige emner.
Klik her
Samtaler om sygefravær
En meget relevant pjece og en rigtig god hjemmeside RaskSnak.dk tager fat på et følsomt emne: Hvordan snakker vi om sygdom og fravær, og hvordan sikrer vi at der bliver tale om en win-win situation?
Rasksnak.dkAppetizer til pjecen
Vilkår

Vilkår

Gode vilkår er en af forudsætningerne for, at repræsentanterne kan udføre repræsentantopgaverne på en kompetent og professionel måde.  

Forhandlingerne om medarbejderrepræsentanternes vilkår (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejderrepræsentanter) er foregået sideløbende med forhandlingerne om de nye MED-aftaler, der træder i kraft pr. 1. januar 2007. Ifølge TR-vilkårsprotokollatet skal principperne i hoved MED-aftalen sikre et godt grundlag for efterfølgende forhandling af TR-vilkår med de enkelte organisationer. 

Hvad bør aftales?

  • den nødvendige arbejdstilrettelæggelse og normeringsmæssige hensyn
  • afklaring af hvor megen tid, der anvendes til hvervet
  • mulighed for kontakt med de medarbejdere, som tillidsrepræsentanten repræsenterer
  • mulighed for via tilgængeligt udstyr at varetage tillidsrepræsentantopgaverne
  • mulighed for vikardækning ved tillidsrepræsentantens fravær på afdelingen
  • bestemmelse om hvor mange timer ugentligt, der er afsat til den enkelte tillidsrepræsentant (herudover skal der være mulighed for tid til akut opståede situationer)
  • hvordan der afsættes tid til at tillidsrepræsentanten kan dække kolleger, som geografisk er placeret et andet sted end tillidsrepræsentanten
  • den nødvendige tid til varetagelse af forhandlings- og aftalekompetencen i lønspørgsmål
  • mulighed for adgang til lønoplysninger
  • formalia, f.eks. opsigelse af lokal aftale.

Derudover skal spørgsmålet om særlige uddannelsesaktiviteter for tillidsrepræsentanten, herunder faglig efteruddannelse under hvervet og i forbindelse med hvervets ophør drøftes. Det kan f.eks. aftales hvor mange kurser og varighed heraf.  

Løntillæg

Siden OK-02 har der ligeledes været mulighed for ved lokal aftale at forhandle tillæg til tillidsrepræsentanter for deres arbejde som repræsentanter og/eller som kompensation for det løntab eller den manglende lønudvikling, der kan være en følge af hvervet som repræsentant. I det nye lønsystem har det været muligt at kunne give såvel funktions- som kvalifikationstillæg - også til den samme person. Selvom betegnelserne funktions- og kvalifikationstillæg ikke længere bruges i den nye aftale om lokal løndannelse, er det fortsat muligt at give begge typer tillæg. Og den oplagte fordel ved tillæg, der er begrundet i kvalifikationer er, at det vil kunne bevares efter man er ophørt med sit tillidshverv.

Tilsvarende er der mulighed for at aftale tillæg til arbejdsmiljørepræsentanterne, det er blot ikke nævnt specifikt i aftalerne.

dbio’s hovedbestyrelse opfordrer til, at der i forbindelse med lokale aftaler om vilkår for dbio’s repræsentanter indgås aftale om tillæg for hvervet som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

 




Anmeldelse af repræsentanter
Valg af repræsentanter
Find din tillidsrepræsentant
Find din arbejdsmiljørepræsentant
Nyhedsbrev fra DSA
Få tilsendt sidste nyt fra Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.
Klik her
Kontakt dbios sekretariat