Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
dbio mener
Her kan du læse, hvad dbio mener om forskellige emner.
Klik her
Samtaler om sygefravær
En meget relevant pjece og en rigtig god hjemmeside RaskSnak.dk tager fat på et følsomt emne: Hvordan snakker vi om sygdom og fravær, og hvordan sikrer vi at der bliver tale om en win-win situation?
Rasksnak.dkAppetizer til pjecen
Forventninger

Forventninger

Som repræsentant har du mange samarbejdspartnere, du skal forholde dig til, og samtidig har dine samarbejdspartnere også krav og forventninger til dig. Nogle gange er forventningerne fra de forskellige samarbejdspartnere sammenfaldende, andre gange vil de være i modstrid med hinanden.

I forbindelse med at varetage dine opgaver som repræsentant, skal du især forholde dig til dine kolleger, din TR/AMiR, din leder og Danske Bioanalytikere. 

Det er en god idé at få afstemt dine samarbejdspartneres krav og forventninger til dig som repræsentant. Særligt hvis du eller din TR/AMiR er nyvalgt repræsentant eller i en situation, hvor du får ny leder eller skal repræsentere nye og flere medlemmer. Det kan du gøre ved at tage en dialog med dine samarbejdspartnere om, hvilke krav og forventninger de har til dig, f.eks. om hvad du skal kunne, hvad du skal vide og hvilke holdninger du skal give udtryk for.

På dbio’s grundkurser gennemgås dbio’s forventninger til dig samtidig med at der arbejdes med funktionsbeskrivelser for repræsentanterne. Målet med dette arbejde er, at den enkelte kan identificere sin funktion som repræsentant i forhold til nøgleinteressenterne. Der er også senere mulighed for at aftale et møde med hver af dine primære samarbejdspartnere, hvor du inviterer til at høre om deres forventninger til dig, og hvor du samtidig har forberedt dig på at fortælle tilbage om dine forventninger til dem.

En afklaring af krav og forventninger giver tryghed i rollen som repræsentant og er et godt udgangspunkt for klarhed i kommunikationen og synlighed over for kolleger, ledere og dbio. 

Under værktøjer kan du se eksempler på indhold i en funktionsbeskrivelse for AMiR og TR udarbejdet af kursister på dbio’s grundkurser.

Spørgsmål

Hvad ønsker du at opnå i forhold til:

  • dine kolleger
  • din leder
  • dbio

Hvordan vil du gerne opfattes af:

  • dine kolleger
  • din leder
  • dbio



Anmeldelse af repræsentanter
Ved valg af AMiRVed valg af TR
Find din tillidsrepræsentant
Find din arbejdsmiljørepræsentant
Nyhedsbrev fra DSA
Få tilsendt sidste nyt fra Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.
Klik her
Kontakt dbios sekretariat