Pr. 1. januar 2012 fusionerer Klinisk Immunologisk Afdeling & Blodbank og Klinisk Biokemisk Afdeling til en ny afdeling på Sygehus Lillebælt. Den nye afdeling, ”Klinisk Immunologisk og Biokemisk Afdeling”(KIBA). Afdelingsledelse for KIBA bliver den nuværende ledelse for Klinisk Biokemisk Afdeling.
På Middelfart, Fredericia og Kolding Sygehus har Klinisk Immunologi & Blodbank hidtil været en integreret del af Klinisk Biokemisk Afdeling, med lægefaglig og teknisk faglig konsulentbistand fra Klinisk Immunologi & Blodbank, Vejle-Give Sygehus.
På Vejle-Give Sygehus har Klinisk Immunologi & Blodbank været en selvstændig afdeling i Laboratoriecentrets organisation.
Klinisk Biokemisk Afdeling har efter en fusion pr. 1. januar 2011 været én afdeling på alle SLB’s matrikler.
Både den et år gamle fusion af de klinisk biokemiske afdelinger til én afdeling og nu fusionen mellem KIA og KBA til KIBA er en følge af de seneste års arbejde med justering af laboratorieorganiseringen på Sygehus Lillebælt i forhold til de fremtidige forhold og behov.
Som følge af Specialeplanlægningen og regionale beslutninger om den fremtidige opgavevaretagelse i Region Syddanmark indenfor det Klinisk Immunologiske område, bliver der færre opgaver på SLB, idet flere opgaver centraliseres på OUH.
KIA-VE vil dermed blive en afdeling med en størrelse under den ”kritiske masse” med risiko for ikke at kunne fastholde personale og kompetencer. For Sygehus Lillebælt er det af afgørende betydning, bl.a. af hensyn til de specialiserede og/eller meget blodforbrugende afdelinger på Sygehus Lillebælt.
De største ændringer som følge af fusionen vil ske i Vejle. De organisatoriske ændringer betyder:
1. Nedlæggelse af afdelingsledelsen for KIA, som udgøres af ledende overlæge Stener Bernvil og ledende bioanalytiker Jørgen Pagh. De fortsætter begge i KIBA, Stener Bernvil som specialeansvarlig overlæge for det klinisk immunologiske område og Jørgen Pagh i en deltidsstilling i en stabsfunktion for ledelsen.
2. Dannelse af et nyt afsnit, ”Transfusion, antistoffer og proteiner”, hvor afdelingsbioanalytiker Dorte Esmark Hansen fra KIA er daglig leder. Afsnittet er en samling af KIA-VE og afsnittet ”Proteiner og hormoner” fra KBA. Afdelingsbioanalytikerne Gudrun Refsing (KBA), Gitte Holm og Karina Jensen (KIA) fortsætter som funktionsbioanalytikere (specialister) indenfor deres hidtidige fagområder.
For de kliniske afdelinger vil der forhåbentlig ikke blive mærkbare ændringer som følge af fusionen og alle hidtil gældende telefonnumre til KIA og KBA på alle matrikler videreføres. KIA’s og KBA’s respektive hjemmesider opretholdes også og vil løbende blive ændret til en ny, fælles hjemmeside. Alle nuværende rutiner med bestilling af prøver, svarafgivelse, forespørgsler m.m. fortsætter som hidtil.
Kommentarer
Afsender
Indlæg
Seneste opdatering
24-05-2012
Hurtig vej til kørselsbilag, tilskud til faglige kongresser, kørevejledninger og lønstrategi i kvikskranken