Blodprøvetagning - bioanalytiker eller ...?

Forhistorie

Dbios formand,Bert Asbild, havde for nylig et indlæg i Dagens Medicin, da dbio ønsker at få synlighed omkring, at blodprøvetagning ikke bare er en brik, der kan flyttes rundt med i sundhedssystemet, efter hvor der nu måtte være plads til at putte den ind. Der har været en tendens til, at det bare er noget man kan ”opgaveflytte” efter for godt befindende, og det vil dbio stærkt advare imod. Blodprøvetagning skal være under laboratoriets ansvar og kvalitetssikring, hvis man ønsker et sundhedsvæsen med høj kvalitet i patientbehandlingen. En afdelingslæge fra Køge kommenterede på indlægget og påstod, at bioanalytikere bare ikke gider tage blodprøver og at det er lægegruppen igen, der bare får opgaver læsset over på sig. Dette konkret i Køge, hvor lægerne nu skulle tage akutte blodprøver. Ved nærmere undersøgelse af omstændighederne med blodprøvetagning i Køge viste det sig, at det handler om akutte prøver imellem de faste runder, og at beslutningen om at læger skal tage blodprøver, er udskudt.

Anne Sørensens indlæg i Dagens Medicin

"Jeg er ganske enig i, at bioanalytikere har den uddannelsesmæssige baggrund til at varetage blodprøvetagning, og bioanalytikere skal stå for kvalitetssikring af opgaven. Men alle ved, at der også kan opstå perioder, hvor opgaverne må løses på en anden måde. Mangel på bl.a. bioanalytikere, øget patientindtag og omstruktureringer betyder, at personalet bliver presset. Nu skal det ikke opfattes som en klagesang, for det er jo de præmisser sundhedsvæsenet fungerer under. Men hvis hverdagen skal hænge sammen, uden at personale og patienter bliver sorteper, er det nødvendigt at arbejde sammen om at finde løsninger til at udnytte ressourcerne bedst muligt, så der kan skabes et godt arbejdsmiljø for alle. Så det handler ikke om, som du udtrykker det, Steen Christensen, at bioanalytikerne ikke gider tage blodprøver. Det handler om, at tingene skal hænge sammen, og at de ansatte ikke skal bukke under for arbejdspresset. Det gælder selvfølgelig alle faggrupper. Det handler vel også om at respektere den faglige ekspertise faggrupperne hver især har, så vi netop får høj faglig kvalitet i det diagnostiske arbejde. Men i de særlige situationer, der så nogle gange opstår som i Køge, vil det være nødvendigt at anskue og gøre tingene på en anden måde, og samtidig sikre, at opgaven løses fagligt forsvarligt. Sådanne situationer kan måske have den positive bivirkning, at procedurer, rekvireringsmønstre m.v. bliver set efter i sømmene, og samarbejdet mellem faggrupperne bliver udbygget. Nu er det jo heller ikke sådan, at lægerne skal tage alle blodprøverne i Køge. Bioanalytikerne yder stadig en meget høj service bl.a. i form af faste runder, så det er kun i specielle akutte tilfælde, det handler om. Men jeg er meget enig i, at lægernes/alle faggruppers tid i så høj grad som muligt, skal bruges til det, de er bedst til. Så ingen tilfældig opgaveflytning af blodprøver. Den bør bevares under laboratoriets ansvar."