Læs om en spændende foredragsaften den 27 januar. En aften, der gav indblik i intensiv terapi og om hvordan der laves induvidiel vurdering, inden respiratorbehandling vælges og om mulige komplikationer.
Hvordan man arbejder på at forbedre behandlingen af disse .
Onsdag d. 27 januar havde kursusudvalget inviteret til foredrag på Sofiendalsvej. Emnet denne gang var ”Respiratorrelateret pneumoni” og ”SAR, Seach And Rescue”
Anæstesilæge Jacob Madsen, Aalborg sygehus, lagde ud med at fortælle om intensiv terapi og indikationen for dette. Her taler man om potentielt reversibelt svigt af ét eller flere organer.
En intensiv plads koster ca. 25.000 kroner i døgnet. Derfor bliver der altid foretaget en individuel vurdering af patienten, det vil sige at man gennemgår patienten grundigt og laver en status.
Jvf. aftenens emne fortalte Jacob Madsen en del om respiratorinsufficiens. Han fortalte om indikationen på en respiratorbehandling og at målet altid er at finde årsagen til en respiratorinsufficiens, så denne kan behandles. Man deler det op i pulmonale og ekstrapulmonale årsager.
Før man lægger folk i respirator, er der en del forudsætninger, man skal overveje. En vigtig ting er at man altid vil forsøge behandling uden intensiv behandling. Det skyldes, at der er mange og hyppige komplikationer ved en respiratorbehandling. Blandt andet den respiratorrelaterede pneumoni, der er årsag til den daglige kommunikation mellem intensiv afdeling og mikrobiologisk afdeling og infektionsmedicinsk afdeling.
Herefter fortsætter forsker på infektionsmedicinsk afdeling, Skejby sygehus Ole Søgaard. Han fortæller om Incidents, diagnostik samt behandling af Ventilator Associated Pneumonia, også kaldet VAP i daglig tale.
Definitionen på VAP er en pneumoni opstået mindst 48 timer efter en intubation eller tracheostomi. Risikoen for en VAP er 8-28% for respiratorpatienter. Denne risiko øges med antallet af respiratordage. Derudover er der visse faktorer der disponerer til VAP, nemlig hjerte- og lungesygdom samt en høj alder.
Ole Søgaard har lavet en studie af VAP i Danmark og Australien. Formålet var at bestemme incidensen af VAP og behandlingen af denne.
Studiet viste blandt andet, at VAP er hyppigere forekommende i Danmark end i Australien. Dødeligheden i Danmark er også større. Studiet belyser også forskellen mellem de behandlinger, der anvendes.. I Australien anvender man oftere de mere bredspekterede antibiotikums.
Efterfølgende er man på intensiv afdeling i Skejby, hvor Ole Søgaard er tilknyttet, også begyndt at starte med mere bredspekterede antibiotikums.
Hvor man før startede op med en mere smalspektreret behandling og først bredte behandlingen ud efter et dyrkningssvar, begynder er man nu meget bredspektret og indsnæver hvis nødvendigt.
Erfaringen fra studiet har altså vist, at det er vigtigt sætte en behandling ind hurtigt samt at behandle rigtig fra starten af. Det vil sige med et bredspektret antibiotikum.
Afslutningsvis hørte vi om SAR, redningshelikopteren der er tilknyttet flyvestationen. Her var det igen Jacob Madsen der tog over. Jacob Madsen er også uddannet SAR-læge. Det var et oplæg hvor vi hørte om hvilke opgaver redningshelikopteren bliver udsat for. Vi hørte om samarbejdspartnere, flyvetimer, vagthold og så nogle billeder og video fra nogle redningsøvelser.
Alt i Alt et rigtigt godt arrangement med nogle utrolig gode og interessante foredragsholdere. Kursusudvalget kunne dog godt tænke sig at der en større tilslutning til arrangementerne. Vi var ikke så mange denne aften, men dem der var fik sig en hyggelig aften.
Rikke Skall