Tirsdag den 3 juni
Der er nu dag 49 i konflikten.
I går aftes brød forhandlingerne mellem DR og Sundhedskartellet sammen. Denne gang ser jeg ikke nogen vej tilbage til forhandlingsbordet. Samtidig begynder strejken i højere og højere grad at blive mærkbar. Vi oplever at eksempelvis rutinetjek af gigtprøver nu er på dagsordenen. Praktiserende læger har endog opfordret til at konflikten skal stoppes, da man ikke længere kan undvære disse prøver. Der har også været klager over at håndteringen af ikke korrekt bestilte prøver, men de er blevet afvist at ledende overlæge på KIA. Der er givet orientering om hvordan blodprøver som vurderes som livsvigtige skal håndteres og de opfordres til at sætte sig ind i den procedure der er aftalt (fantastisk at det kan komme bag på dem efter 7 ugers konflikt) Også privathospitalet i Vejle har bedt om assistance med hensyn til bac-test, da de ikke har kunnet overtale Region-Midt til at udføre dem. Det er naturligvis også blevet afvist af Kim Varming.
Lige nu venter alle spændt på hvad der sker på fredag når FOAs afstemning om ny OK med DR bliver offentliggjort. Masser af arbejdsmarkedsforskere har spået om hvor længe denne konflikt vil vare og alle har de skudt forbi, så jeg synes efterhånden, det er ret uinteressant, hvad de mener om den ting. Det kan et 5 års barn gætte liges godt. Torsdag den 12. juni går folketinget på sommerferie, men der kan selvfølgelig ske meget på den tid.
Heldigvis har det aldrig været så godt vejr, som det har været under denne konflikt. Det hjælper på humøret.

Tirsdag den 27. maj
Der er nu dag 42 i konflikten.
Der har været lidt stille her på strejkedagbogen. Der er selvfølgelig sket lidt forskelligt. Sidste onsdag havde vi valgt at indkalde til et extraordinært TR-møde. Bare for at orienter de andre afdelinger om strejkens forløb, og for at høre hvordan det har indvirket på arbejdet generelt. Det har betydet at der er mindre at lave på de sygehuse som især arbejder med elektiv kirurgi, og på fertilitetsklinikken. På de store klinisk biokemiske afdelinger og de patologiske institutter er der stort set samme aktivitetsniveau, som før konflikten. Det siger vel noget om, hvor stor en del af vores arbejde, der er knyttet op på de akutte patienter.
I fredags var der formandsmøde i dbio-c. Det er altid godt at samles og udveksle erfaringer med de andre regioner. Der er alle steder problemer med at få de rigtige lønoplysninger fra arbejdsstederne. Det ligner næste chikane. Beredskabet udvides flere steder, der bliver et øget behov efterhånden som konflikten varer.
Vi har store problemer med at de følgesedler, som lægerne skal udfylde for at få udført arbejde i KIA, ikke er til stede, eller er udfyldt og fotokopieret, eller er underskrevet at sygeplejersker. Jeg har taget problemet op med DSR og Merete har kontaktet FTR på DSR, så håber det hjælper lidt igen.
Der går mange rygter for tiden om hvornår strejken slutter. Alle venter på resultatet af FOAs afstemning på torsdag, og så lader det til, at mange forventer et indgreb. Det tror jeg, man skal være forsigtig med at sætte sin lid til.
Vi må forsøge at holde humøret højt, og jeg må sige, at de strejkende på KIA gør en formidabel indsats, både dem der er på arbejde og dem der strejker. Måske virker de ikke så synlige, med vi må huske på at de er kun en god håndfuld efterhånden som strejker, resten arbejder i nødberedskabet.
Der har her til morgen været omtalt i radioen at strejkekasserne er ved at være tomme. Det gælder ikke for dbio, endnu. Det er klart at det koster at være i konflikt i snart 6 uger, faktisk ca. 1 million pr. uge, men vi holder skindet på næsten endnu. HB vil i slutningen af næste måned beslutte, om det bliver nødvendigt at opkræve yderligere en måneds konfliktkontingent.

Tirsdag den 20. maj
I dag skulle vi ud og besætte de lokale medier, for at få dem til at stille politikerne de spørgsmål som vi har brug for at få svar på.
Der er samling i konfliktkafeen, og vi er 6 bioanalytikere der tager med 3 sygeplejersker til Aabybro for at besætte TV2-Nord. Vi beder om at tale med en der tager sig af det politiske stof. Hun er vældig sød og imødekommende, da vi fremfører vores ærinde. Det virker dog ikke som om det gør det helt store indtryk. Der spores en vis træthed over at skulle høre mere om vores konflikt. Receptionisten er dog meget interesseret i at høre, hvordan man bliver donor, så det bliver der taget hånd om også. Vi forlader redaktionen og planter vores ”flag” i deres blomsterkummer. (se foto)
På KIA har vi været nødt til at udvide beredskabet med én person. Det er noget kvalitetsarbejde, som skal gennemføres ifølge regler udstukket at sundhedsstyrelsen.
Regionsrådet holder sit første møde underkonflikten. Sygeplejerskerne benytter sig af at det er ”kagens dag” De har fået lavet en kage, hvor der mangler 27%, det er det, som vi mangler for at få det samme i løn som i det private. Politikerne vil gerne snakke om det og om alt muligt andet, det er faktisk rigtig hyggeligt.
Jeg vælger at deltage i den første time af mødet. Regnskabet er på dagsordenen. Det ser rigtig godt ud. Produktionen er steget med over 6%, uden at det har medført overskridelser af budgettet, så der er stor ros til personalet. Det håber jeg bliver meldt ud, så det når dem det er tiltænkt.
Personaleårsberetningen er også på dagsordenen, som er det punkt jeg er mest interesseret i. Der bliver ikke sagt noget man ikke har hørt før. Der er som altid kommentarer til sygefraværet, som er for højt.
Hjemme igen. Mit mailsystem kan ikke sende post. Det er bare ikke min kop te, når det ikke virker. Det har jeg det med, som med biler og plæneklippere, det skal bare virke. Jeg ringer til Stofanet, han siger jeg har virus, fa….s!!
Slut på dag  34 i konflikten

Mandag 19. maj
Det er strejkens 34. dag. Den har faktisk varet så længe at man næsten er holdt op med at tælle dagene. Der kommer kun et par stykker i strejkekafeen, vi får besøg af Camilla i dag. Sidste uge til HB-mødet blev vi enige om at FU tager et par ture rundt i landet for at holde lidt peptalk. Jeg er inde i blodbanken lidt før 11. Der er rigtig mange der kommer, så vi finder flere stole frem. Camilla fortæller lidt om de ting vi havde på dagsordenen ved sidste HB-møde. Vi svarer på spørgsmål fra medlemmerne. Det handler meget om deres penge. Jeg forstår rigtig godt at de er trætte af at de ikke får deres penge. Set i bagklogskabens lys skulle vi have udbetalt et acontobeløb uden videre den 30. maj. Men vi havde ikke forestillet os at strejken ville vare så længe. Vi svarer så godt vi kan.
Merete har en forhandling med overlægen om screening af gravide i 16. uge. Det bliver nu sådan at vi tager screeningerne og fryser hepartitisprøven ned. Det er den model Rigshospitalet også bruger.
Jeg tager ud på KBA lige efter. Jeg skal have en snak med Inge Nue og Pia Munk om, hvad der er op og ned på den nye merituddannelse. Det viser sig, at der faktisk ikke er noget på skrift om den uddannelse, det er blevet Inges opgave at formulere noget på skrift. Så er det jo ikke så mærkeligt at det har været svært at fremskaffe noget. Vi får en god snak om det. Jeg bliver orienteret om hvordan de forestiller sig at det praktiske arbejde skal foregå.
Jeg går en lille tur i laboratoriet og snakker med gamle kolleger. Det er på én måde langt væk, der er en masse mennesker jeg ikke kender, et edb-system jeg ikke har set før og en masse apparatur der er helt nyt. På en anden måde er det jo ligesom det var for et par uger siden. Det bliver hårdt at komme tilbage en dag. Nå’ heldigvis kan jeg da tage blodprøver, faktisk var jeg ret god til det, dengang.
Tilbage til kontoret. Jeg bakser lidt med et par kongresforslag jeg vil stille. Et og fagets udvikling set i lyset af de mange med anden uddannelse der overtager bioanalytikerarbejde, det skal jeg bruge lidt mere tid på. Et andet om løn til formand, næstformænd og regionsformænd. Jeg mener vi får for lidt i løn alle sammen. Det er et problem hvis for mange af de rigtig gode kandidater fravælger at stille op, fordi de skal gå ned i løn. Det skal der også arbejdes lidt mere på.
Ved 15-tiden bliver der en valfarten af sygeplejersker forbi min dør. Connie kommer til byen. DSR har stillet et telt op til 700 mennesker. Det viser sig at være alt for lidt. Der er inviteret til peptalk og picnic, og så er der fadøl bagefter. Formanden bliver tiljublet som en rockstjerne. Hun er altså også god, hun har et taletalent, som er en politiker værdig. En rigtig god formand både for DSR og for Sundhedskartellet.
Kl. 17 forlader jeg festen, faktisk er jeg bare med på en lytter, for ”det’ en lukket fest”.

Torsdag den 15. maj

Så har vi taget hul på strejkens 5. uge. Der har været HB-møde de sidste 2 dage og webredaktørens computer har været på pause, så der har været stille på dagbogen.
Forhandlingerne i tirsdags mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet endte uden resultat. Det var noget af en skuffelse. Et eller andet sted vidste jeg godt, at sandsynligheden for forlig ikke var særlig stor, men måske havde jeg bare brug for at håbe rigtig meget. I går morges tog Merete og jeg til det første HB-møde i denne samling. Det var rigtig godt at mødes med de andre HB-medlemmer, og det siger sig selv, at konflikten fyldte rigtig meget. I HB var stemningen god, vi er indstillet på at fortsætte til målet er nået.Vi er helt på det rene med at det bliver svært, og at lønstigningerne ikke kan stå mål med udgifterne til strejken på kort sigt. Men det fik ikke HB til at ryste på hånden. Vi vil have ligeløn nu. Nogle gange er vi som fagforening nødt til at tage nogle kampe, som måske først for alvor virker på langt sigt, ellers løser vi ikke opgaven som medlemmerne har givet os.
Et nok så væsentligt emne på dagsordenen, var evt. opkrævning af konfliktkontingent. Vi besluttede at garantifonden ved næste overenskomstforhandlinger skal være så robust, at vi kan klare en konflikt igen til den tid, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Strejken koster dbio ca. 1 million om ugen, det er lidt under det beregnede. Indtil videre ser vi tiden an og venter med at træffe beslutningen når, vi ved mere om hvor meget strejken koster.
I blodbanken har der været en del problemer med, at der ikke er udfyldt følgesedler. Vi vil tage kontakt til DSrs TR, så hun kan orientere sygeplejerskerne om hvilke regler der gælder under konflikten.
På mandag kommer vores næstformand på besøg. Vi har fået lov til at holde et bioanalytikermøde kl. 11 hvor også de strejkende deltager.
HB-mødet indeholdt heldigvis også et socialt arrangement. Onsdag aften var der fælles spisning i kantinen, derefter var der en lille tur i Nyhavn, det skal vi helst her i foråret. Det var koldt, men rigtig hyggeligt.
Slut med strejkens 30. dag.

Torsdag den 8. maj

I dag er stemningen helt i top i strejkekafeen. Othellobageren i Christiansgade vil sponsorere brunsviger til 400 strejkende fra SHK. Det er bare rigtig flot. Kaffemaskinerne har lidt svært ved at følge med, men alle får kaffe og kage. Vi er rigtig mange på græsplænen og Jytte Wester holder en peptalk og orienterer om den seneste forhandlingssituation. Sundhedskartellet er tilbage ved forhandlingsbordet, og der regnes på et udkast indtil på tirsdag. Der spores en vis forsigtig optimisme.
Jeg skal forberede en lille tale til dagen aktion i Kildeparken. Det bliver meget genbrug af de samme slagord, den skal heller ikke være for lang, de kender parolerne efterhånden.
Ved middagstid tager jeg ind på Nuklearmedicinsk afdeling. De vil gerne høre om den status i forhandlingerne.
Kl. 15.30 er det af sted til Sygehus Syd. Der er pæn tilslutning og det bliver til en kæde hele vejen rundt om sygehuset. I kildeparken er der et par talere og så hygger vi os med lidt øl og sodavand, der går lidt 1. maj i det.
Det var dag 23 i konflikten

Onsdag den 7. maj

Vejret er igen pragtfuldt. Vi fortsætter dagens program. Der er især et spændende foredrag af Steen Hildebrandt, han er den store ledelsesguru fra Handelshøjskolen i Århus. I dag taler han om kravene til os som medarbejdere og ledelse i en ny tid.
Efter frokost er det hjemad igen. Der kommer en ny SMS fra Tine. De tekniske drøftelser fortsætter resten af ugen og der er politiske forhandlinger tirsdag kl. 18. Igen er vores timing helt perfekt, vi har HB-møde onsdag kl. 10, så det bliver spændende hvad der kommer ud af det. På den ene side er jeg optimistisk, sådan lyder de sparsomme meldinger, og nu vil vi faktisk meget gerne at der kommer skred i tingene. På den anden side, så er jeg meget skeptisk, hvordan skulle det være muligt at imødekomme vores krav, når det ikke er lykkedes for alle andre inklusive Dennis Kristensen. Nu må vi se.
Hjemme er der en bunke mails der har ligget over fra de sidste 2 dage, som der skal kikkes på. Og så skal denne dagbog ajourføres. Gad vide om der er nogen der læser den.?

Tirsdag den 6. maj

Tidligt op og af sted til København. Jeg tager mod sædvane en taxa til lufthavnen, da jeg skal over Middelfart på vej hjem, og har ikke brug for at der står en bil i lufthavnen.
Jeg skal til formandsmøde. Det er faktisk på min foranledning at det er indkaldt. Efterhånden er der rigtig mange ubesvarede spørgsmål, og mange til vi har brug for at snakke med hinanden om.
Og ikke mindst, det just indgåede forlig mellem FOA og KL, hvad får det af konsekvenser for os. Connie siger vedholdende i pressen at vi går efter de 15 % og en ligelønskommission. Og jeg er meget enig med hende. Det er vigtigt at stå fast, ellers har al bøvlet og pengene være spildt. Vi studerer forliget fra FOA, det ser ikke så dårligt ud, men ligelønskommissionen mangler.
Dagen før har SHK’s forhandlingsudvalg været samlet. Det forlyder at der vil komme en invitation.
Vi diskuterer forespørgsler om at blive undtaget for konflikten, det er vi dog ikke indstillet på. I blodbanken på Rigshospitalet er der komet en henvendelse om at lave screeninger at alle gravide i 16. uge.
I det hele taget snakker vi en del om, at beredskabet er så godt, at det hele bare fortsætter som om intet er hændt. Måske skal vi til at være mere skrappe.
Vi slutter af med frokost, og så går det videre til Middelfart for Mette, Anne og jeg. Dejligt så får vi snakket videre i toget. På vejen får vi en SMS fra Tine. Connie og Ane Lise skal mødes med Bent Hansen i morgen. Jeg snakker med Merete, forhandlingerne om udvidelse af beredskabet i blodbanken er gået som planlagt. Jeg opfordrer til at hun sørger for noget godt til bioanalytikerne i blodbanken i morgen for at markere starten på strejkeuge 4.
I Middelfart skal vi til konference for FTF-bestyrelser. Det er lidt mere afslappende, selvom telefonerne skal passes samtidig med.

Mandag den 5. maj

Her til morgen var der problemer med blodlageret. Det har sat sit præg, at der har været 4 fridage hvor der ikke er blevet tappen. Sygehusledelsen har bedt om en genforhandling af beredskabet med både os og DSR. Ingen tvivl om at der skal tappes noget mere og gerne hurtigt, så det er vi helt med på. Merete og jeg tager en uformel snak med Bodil Juhl fra DSR, og vi finder et forslag til løsning, hvor både vi og DSR stiller mere personale til rådighed. Jeg kan ikke være med til forhandlingerne da der er formandsmøde i København tirsdag.
I strejkekafeen mødes de strejkende som sædvanligt. De er klar til at gå på gaden og fortælle om konflikten og hvorfor vi er med. De har købt godt ind at karameller og lavet konkurrencer. Se mere om denne happening i Guldekspressen nr. 7.
Jeg forsøger at følge med hvad angår annoncering af arrangementer. Kl. 13.30 kommer der en besked om, at der skal være en ”danne-kæde” aktion forskellige byer på torsdag, og da jeg ikke er på kontoret igen før torsdag haser det med at få den spredt ud.
Jeg har taget cyklen i anledning af det fantastiske sommervejr, så det er let lige at smutte in om Salling og købe nye sandaler på vejen hjem. Cyklen er et fantastisk transportmiddel i byen.

Søndag den 4. maj

Der har været stille på dagbogen de sidste dage. Onsdag før Kr. himmelfartsferien gik stille og roligt. Jeg får et par rutineopgaver fra hånden. De strejkende er kun i kafeen kort tid. Jeg opfordrer dem til at holde fri her i den kommende miniferie. De må godt høste et par af fordelene ved konflikten, de skal jo også tage vanskelighederne. Vi kan godt mærke at det bliver sværere og sværere at engagere de ikke strejkende kolleger.
Så hører vi i medierne at Dennis Kristensen har genoptaget forhandlingerne med KL. Hvad har han gang i den mand. Der er jo ikke flere penge end der er tilbudt i første omgang, og der bliver ikke flere af at der flyttes rundt på dem. Den historie følger jeg tæt her i alle fridagene.
1. Maj bliver fejret på traditionel vis med morgenkaffe hos SF. Jytte Wester DSR holder en tale om konflikten. Vi opfordrer alle til at deltage i den underskriftsindsamling som SHK kører fra 1.-7. maj. I Kildeparken siler regnen ned, det kan godt ses på deltagerantallet. Sundhedskartellet har ikke arrangeret noget i fællesskab. Det har dog ikke forhindret især Ergoterapeutforeningen i at møde talstærkt frem. Der er også en del sygeplejersker, men jeg er vist de eneste bioanalytiker. Egentlig skulle vi have lavet noget i fællesskab, men det er svært af få snakket samen om det. FOA er selvfølgelig mødt talstærkt op. Vi kan godt mærke at vi er uvant med et der 1. maj. Vi kan måske lære det.
Fredag bliver der snakket om at øge beredskabet for sygeplejersker i blodbanken, evt. helt tage dem ud af konflikten. Det virker som om de helt ignorerer at der også er bioanalytikere der. Det ender dog med at der aftales et møde på tirsdag. Det tager Merete sig af, jeg skal til formandsmøde i København, vi må lige snakke om strategien på mandag.
Ellers er vejret perfekt til at komme i haven, og det er så hvad de fridage bliver brugt til. Nu her søndag aften, er den stort set heller ikke til at kende igen.
Esben har været hjemme på et lille besøg. Det er jo dejligt at følge lidt med i hvad han laver.

Tirsdag den 29. april

Regnen siler ned. Nå, det er det vi på landet kalder grødevejr. I dag skal Sundhedskartellet holde fakkeloptog i Aalborg, så det med regnen er jo ikke så smart.
Da jeg kommer ud på kontoret, lidt sent, var der nogen der var gået ind på kontoret. Det går man ikke ustraffet, når der er alarm på. Heldigvis kan Alice fra DSR hjælpe med at slå den fra. Vi får en kop kaffe og drøfter dagens aktion, den egner sig ikke rigtig til regnvejret. De strejkende beslutter til at vente til i morgen, og håbe på bedre vejr.
Jeg forsøger at få noget af det almindelige arbejde fra hånden. Bestyrelsesmødet i går har kastet et par opgaver af sig. Først og fremmest skal jeg have skrevet referatet. Jeg er ikke så god til at tage notater, når jeg også skal være aktiv i mødet, så det er med at få det ordnet, mens jeg kan huske det. De strejkende vil gerne låne computeren, så det er lidt svært. Heldigvis ringer Mette fra Århus midt i det hele, så kan jeg snakke med hende, mens de andre bruger computeren. Vi udveksler lidt mismod, det er ved at blive lidt svært at holde gejsten oppe, især dem der ikke strejker er lidt tilbage i hverdagen. Vi synes der er en del uafklarede ting, som vi har brug for at få snakke om. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at vi regionsformænd eller måske HB skulle mødes. Efter en kvarters ”hælden-vand-ud-af-øret er det tilbage til opgaverne. Jeg skal også have en tale klar til aftenens fakkeloptog. Jeg kikker lidt på den Inger Søndergård brugte i Odense for en uges tid siden. Den passer vist helt fint her i Aalborg også.
Pludselig er jeg med igen. Jeg snakker lidt med Merete om de forskellige genvordigheder de har i blodbanken. Der er noget med pengene, og hvorfor kan vi ikke bare nøjes med de 12,8 %, og hvorfor er jordemødrene gået ud af konflikten og hvad med FOA, nu vil de vis godt forhandle. Alle disse spørgsmål skal der svares på, så det gør vi. Frustrationerne har det med at hobe sig op, så jeg sender en lille mail til vores FU.
Aftenens fakkeltog er en stor succes. Der er rigtig mange folk, og humøret er højt. Der er vel 30-40 bioanalytikere, så det er vel OK. Jeg er godt tilfreds med min tale. Pernille Vigsø Bagge fra SF skal også tale, hun kommer løbende i sidste øjeblik. Det er dejligt at se hende, hun er altså en kærnepige. Vi slutter af med en rigtig fin sang, som en TR fra Aalborg Sygehus har skrevet, og alle tænder et lys, og det er lige i mørkningen. Det er så flot, og stemningsfyldt. Se billederne på forsiden.
Dag 14 i konflikten slutter rigtig godt. I morgen starter vi på uge 3, og vi er så klar.

Mandag den 28. april

Vi starter med strejkekafe. De strejkende er meget indstillet på at lave nogle gadeaktioner. De vil starte med at uddedele flyers, så der kommer rigtig mange til fakkeloptoget, som TR-kollegiet i på Aalborg sygehus, arrangerer i morgen. Det er dejligt, at iderigdommen er ved at brede sig.
Vi snakker lidt om, at Jordemoderforeningen vil genforhandle akutberedskabet, og igen holde konsultationer. Det betyder, at de stort set er ude af konflikten. Det virker ikke just motiverende op os andre.
Jeg skal forberede mig til vores konstituerende bestyrelsesmøde. Det bliver dejligt at få bestyrelsen på plads efter generalforsamling. Det har føltes, som ikke at have en bestyrelse.
Det meste er på plads. Vores mødelokale er optaget at strejkende sundhedsplejersker. Der er ikke noget, der er som det plejer at være i denne tid. Det bliver dog rømmet, så vi kan få det, til aftalt tid.
Kl. 11 er alle på plads. Vi tager fat på dagsordenen fra en ende af. Det føles rigtig godt at få mulighed for at tage alt op til revision.
Første del at mødet går da også med at gennemgå formalia, konstituering og den slags ting. Der er god fordeling i bestyrelsen og ønsker om ansvarsområder. Det virker som en aktiv og ivrig bestyrelse, der dækker bredt. Vi snakker også lidt om uddelegering af opgaver. Jeg ved godt, at det er min svage side, men nu er det virkelig min mening, at jeg skal blive bedre til de. Jeg tror den nye bestyrelse vil hjælpe mig.
Konflikten bliver selvfølgelig også endevendt. I blodbanken er der en del frustration over at de andre bioanalytikere ikke tager meget notits af strejken. Vi aftaler, at jeg tager lidt rundt på laboratorierne og snakke lidt om status.
Vi holder tidsplanen fint, selvom første del af dagsordenen har taget lang tid. Vi snakker lidt om vi skal aflyse det faglige arrangement i morgen aften, så folk kan deltage i fakkeltoget i stedet for, men opgiver det, det er for sent at ændre i planen.
Efter mødet kan jeg lige aflytte beskeder og svare på de vigtigste mails. Jytte fra bladet vil gerne have mig til at skrive en blog. Det må jeg lige overveje, det kræver jo lidt mere en denne lille skrivelse.
Vi mødes med de afgående bestyrelsesmedlemmer til lidt mad på Azzurra. Det er en god tradition vi har taget med fra kreds 11. Ved 20.30 tiden går vi hver til sit.
Slut på dag 13.

Fredag den 25. april

Jeg kommer lidt sendt til kontoret, så de første strejkende er allerede ankommet. Heldigvis er vi sammen med SHK om strejkekafe, så Lis står for kaffe og rundstykker. Vi indtager vores stambord, vi er typisk 10-11 stykker hver gang, så vi kan lige klemme og sammen om et 8-mands bord.
I dag går snakken om at arrangere små gadeaktioner i næste uge. Vi drøfter kort om hvor lang til strejken vil vare. Helle Kanstrup (næstformand i DSR) holder en lille peptalk, om at holde gejsten oppe. Rygtet vil, at der ikke bliver indgreb før efter den 13. maj, hvor BUPLs urafstemning bliver kendt. Helle orienterer om det næste fællesarrangement den 29. Desværre falder det sammen med vores faglige foredrag, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er blevet bedt om at tale, så jeg håber alligevel, at der kommer nogle bioanalytikere.
Bioanalytikerne har fået lov til at komme ind på lab. i dag. En kollega har sidste arbejdsdag, og der er fælles frokost. Der er også kommet pænt med søde sager fra de andre laboratorier, så det løfter humøret.
Jeg tager fat på de daglige opgaver. Vi har konstituerende bestyrelsesmøde på mandag, så det skal gerne være ordentlig forberedt. Jeg gennemgår bilagene og arrangerer det praktiske med frokost og spise ude om aftenen. En tradition vi opfandt for en del år siden. Så inviteres de afgående bestyrelsesmedlemmer med. Det skal nok blive hyggeligt. Jeg ordner en lønforhandling for de nye meritstuderende, vel på høje tid, de startede den 1. april.
Alm. Erfaringsudveksling med de andre formænd der er på kontoret. I dag er det Mariann fra Kost og Ernæringsforbundet. Hun er meget i Hjørring, da hovedparten af hendes strejkende har til huse der.
Der lægges sidste hånd på arrangementet på tirsdag (det viser sig at være næstsidste)
Et kort blik i min kalender giver mig dagens dårlige oplevelser. Klokken er 14.15 og jeg skulle have været domsmand i byretten i Aalborg kl. 12.20. Jeg skynder mig at ringe og undskylde mange gange, jeg er virkelig ked af det, jeg ved jo hvor stort et apparat en retssag er, og at der ikke kan ske noget før alle mand er på plads. Heldigvis har de fået fat i en afløser og er ”kun” en time forsinket. Telefondamen er lidt sur, men siger alligevel tak fordi jeg ringede.
Jeg må konstatere at der er ved at være overload, og at det vist er på tide at holde weekend. Jeg tager på udsalg inde i byen, der er ikke noget der kan få humøret i vejret, som lidt power-shopping. Jeg købte kun en nederdel.
Slut på dag 10.

Torsdag den 24. april

I dag er dagen for den store demonstration. Jeg tager cyklen igen, det er ikke nemt af få parkeringspladser ved Sygehus Syd, og trafikken er håbløs på Vesterbro. Vejret er perfekt til at gå på gaden.
På vejen lægger jeg et lille besøg ind på Sygehus Nord. Jeg snakker lidt med dem i blodbanken der er på arbejde. Stemningen virker god, de bøvler stadig med følgesedlerne. Der er også kommet små pakker fra de andre laboratorier, det er godt, det fortjener de.
Jeg benytter lejligheden til at besøge KBA også. Det er rigtig hyggeligt. Der er lige lidt forskelligt der skal ordnes, når jeg nu alligevel er der. Det er faktisk fint, de er nok for utilbøjelige til at kontakte mig når jeg sidder ude i mit elfenbenstårn.
Jeg er på kontoret ved 11-tiden. Så er der jo pludseligt nok at se til. De sidste detaljer med demonstrationen skal på plads. Jeg skal byde velkommen og præsentere talerne. Jeg snakker lidt med Anne Grete (journalist i DSR) om hvad der skal siges.
Jeg svarer på de mails der er, der bliver lidt småtravlt. De strejkende kommer kl. 13. Vi snakker om løst og fast, om hvor mange der mon kommer, vi håber der kommer mange fra de andre laboratorier.
Kl. 15.30 mødes vi udenfor sygehus syd, der er bare rigtig mange mennesker. Det er lidt svært at få sammen ind til Gammeltorv pga. de mange trafiklys. Vi ankommer planmæssigt. Alting klapper. Det band som Lilli har fået fat på i 11. time, viser sig at være rigtig godt. Alle talerne kommer, så vi ender med at have hele 6. De 2 politikere Karl Bornhøft og Flemming Møller Mortensen er faktisk de bedste. Der er ikke det store medieomtale, det virker som om medierne er lidt trætte af det, der sker ligesom ikke noget nyt. Til slut annoncerer jeg et arrangement i Kildeparken på tirsdag. Jeg er blevet bet om at holde en tale. Jeg vil prøve om jeg kan finde på noget anderledes.
Jeg fatter cyklen og tager hjem. Der er let modvind, så jeg er faktisk ret udkørt da jeg kommer hjem. I morgen tager jeg nu bilen. Slut på dag 9 i strejken.

Onsdag den 23. april

Jeg står tidligt op. I dag skal cyklen findes frem. Det bliver til alt for lidt motion i denne travle tid. Sagen fra i går om privathospitalet er ikke lukket. Til morgenmaden fatter jeg avisen (Nordjyske Stiftstidende) ”Privatsygehus mangler blod”. Det kan da godt fryde mig, at de ikke bare skal skumme fløden af denne konflikt, som i bund og grund også handler om fri og lige adgang til sundhedsydelserne. Artiklen er hverken for eller imod, blot konstaterende.
Kl. lidt i 8 lægger jeg ud på den 15 km lange tur. Det er bare herligt at mærke vinden i håret og solen i ansigtet.
Jeg har givet de strejkende ”fri”. Jeg har lidt svært ved at koncentrere mig om opgaverne med alle de mennesker omkring mig.
Efter at have snakket med Merete, der kan berette, at Skørping Privathospital har forsøgt at få andre laboratorier til at lave bac-test (selvfølgelig uden held) har hun bedt mig om at ringe til Lars Bünemann i Skørping og forklare ham, at vi altså mener det. Han er ikke så let at træffe, men det lykkes da til slut. Han ved det jo godt, men skal lige prøve om vi hopper på den.
Jeg får flere ting fra hånden. Der er en arbejdsmiljøtemadag, som jeg kommer lidt længere med. Får en opringning fra HR-afdelingen om løn til de nye meritstuderende. Vi bliver ikke helt færdige, men det irriterer mig, at alle de mennesker, der af deres hjertes godhed, har arbejdet for projektet, ikke har gjort sig den ulejlighed at kontakte dbio for at høre, om vi havde nogen kommentarer til det. Og eksempelvis hvad de skal have de løn. Nå, det finder vi nok ud af.
Lønaftaler er der altid nogle af. Folk skifter job i en uendelighed. Det er bare rigtig godt.
Lilli i DSR har lagt sidste hånd på demonstrationen i morgen, alle har fået opgaver, jeg skal byde velkommen. Der kommer 2 talere fra centrale forbund. Johnny Kuhr og Grethe Christensen. Jeg tror det bliver et rigtig godt arrangement.
Tager lidt tidligt hjem. Jeg skal tappe øl på flasker. Det er Thorkild og jeg er brygger øl sammen. Det bliver rigtig godt.

Tirsdag den 22. april

I dag skal jeg igen til København, men denne gang med fly, det er godt nok noget lettere. Der er den årlige generalforsamling i pensionskassen. Det bliver også helt rar at tænke på nogen andet en konflikten.
Det varer dog ikke længe inde jeg kommer til at tænke på det igen.
Direktøren for Privathospitalet i Skørping ringer for at overtale mig til at vi da godt kan lave bac-test til dem, Ham mener jo at det ikke er dem (altså privathospitalerne) der er genstand for konflikten. Conni Kruchow anbefaler jo selv med at patienterne jo bare kan tage på privathospital, og i øvrigt er vi de eneste der ikke vil lave bac-test for privathospitaler. Jeg afviser ham venligt med bestemt. Jeg lover dog også at tage det op på rette sted. Og rette sted er netop generalforsamlingen, der er både vores formand Anne Lise og andre regionsformænd til stede. Det bliver dog samme svar. Det meddeler jeg Lars Bünemann i Skørping. Han virker ikke specielt overrasket. Min fornemmelse er at det sidste ord ikke er sagt i denne sag.
Ellers er der ro på konfliktfronten resten af dagen. Merete klarer ærterne i Aalborg.

Mandag den 21. april

Storebededagsferien er gået stille og roligt. Jeg har holdt fri og været ude i foråret. Merete har været i kontakt med KIA de fleste dage. Der er stadig problemer med at skadestuen ikke kan forstå, at det skulle være nødvendigt at skrive alle de extra rekvisitioner. Nu har chefsygeplejersken lovet at tage det med på et møde med oversygeplejerskerne. Det viser sig at der er lignende problemer i region Midt. Vi følger problematikken nøje.
Jeg er tidligt på kontoret så jeg kan få lidt fra hånden inden de strejkende kommer. I løbet af weekenden har jeg være på mail med Lilli i DSR for at få vores demonstration på torsdag på plads. Det lader til at det er hende og jeg der står for det meste. Jeg har fået Karl Bornhøft til at komme o være hovedtaler, så forestiller jeg mig at Jytte Wester skal holde tale, og evt. også en ungdomstaler. Helle Kanstrup kontakter SLS, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Der er problemer med at skaffe en mobil scene og strøm til mikrofonerne, men Lilli er et geni, så det løser sig i løbet af dagen.
De strejkende kommer kl. 9 til morgencafe’. Humøret er højt, der snakkes og weekendens tildragelser, men det er jo erfarne folk vi har med at gøre, så det er løst, som det skal. Merete har lidt bøvl på afdelingen. Privathospitalet i Skørping har bedt om Bac-test på 4 patienter. Det mener vi bestemt ikke er livsvigtigt, så Merete beder afdelingens læge om at meddele Privathospitalet i Skørping, at det ikke er omfattet af aftalen om beredskabet. Det er det sidste, der er sagt i denne sag indtil videre, men nu må vi se om de står sig til tåls med det.
De strejkende bliver sendt hjem ved 11.30 tiden. Jeg kan ikke arbejde med alle de mennesker omkring mig. De er også færdige med at skrive på slogans og lave FUP og FAKTA sedler til demonstrationen på torsdag.
Vi har konstituerende bestyrelsesmøde på mandag. Der er 3 nye medlemmer, så første møde skal gerne forberedes godt. Jeg får også sendt en dagsorden, med ret til at ændre på den i løbet af ugen. Kl. 15 har Merete og jeg aftalt et lille møde med bioanalytikerne på fertilitetsklinikken. Vi har egentlig ikke tid, men det er en gammel aftale, så vi drager af sted. Det bliver et godt møde, det er altid rigtig dejligt at besøge arbejdspladser, efter strejken vil vi til at gøre det noget mere.
Jeg tager tilbage på kontoret. De sidste detaljer ved demonstrationen skal på plads, det skal annonceres så der kommer rigtig mange.
I morgen er jeg til delegeretmøde i PKA, så da må jeg styre slaget vis mobilen. Det går nok Merete, har greb om det hele.

Torsdag den 17. april

Vækkeuret ringer kl. 5.15. Vi skal til København og demonstrere. Alle i Sundhedskartellet som kan deltage, vi skal gerne være så mange som muligt. DSR har stået for al det praktiske. Vi regner med at kunne fylde 4-5 busser med strejkende sundhedsfolk.
Kl. 6.30 er vi på plads på Sofiendalsvej, der er allerede godt fyldt op med folk. Stemningen er høj, det får vi også brug for, det bliver en lang dag.
Kl. 7.10 er vi på farten. I min bus er vi er blandet flok af sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer og ernæringsassistenter, Tina fra fysioterapeuterne er busværtinde. Yngste deltager er 8 måneder. Det er en sygeplejerske, der har tage sin lille pige med, med barnevogn og hele molevitten. Ret frisk gjort, det går også rigtig fint, der er ikke meget bøvl med hende.
Buschaufføren har heldigvis lavet kaffe, så vi får hurtigt gang i rundstykkerne. Snakken går lystigt og tiden ligesådan. Jeg sms’er lidt med Mette i Århus. Der kommer 1200 fra region Midtjylland i 15 busser, det er da bare imponerende. Merete fra Blodbanken ringer en enkelt gang for at afrapportere. Det går helt planmæssigt i Blodbanken, der er ro og god stemning. I dbio-c har de sendt penge til morgenbrød, for at bøde for, at de ikke kan komme med til København.
Vi nærmer og hovedstaden. Vi er lidt forsinkede, så vi når København 15 minutter efter kliptid. Det går alligevel. Vi springer ud af busserne og begiver os til fods til Israels Plads. Vi når det tids nok til at kunne danne bagtrop. Man kan se ved at kikke lidt op af gaden, at der er virkelig mange mennesker. Folk på gaden tager godt imod det materiale vi giver dem, der er i det hele taget højt humør. Vi spotter hurtigt nogle flere bioanalytikere. Folk fra sekretariatet har store buketter af sorte balloner med. Alle faggrupper har hver deres særlige T-shirts og skilte. Det virker rigtig godt. Turen til Christiansborg tager ca. 45 min. Vi går ad Gothersgade og Holmens Kanal, så vi kan genere trafikken lidt. Da vi kommer til slotspladsen, er der bare et menneskehav. Vi får os kæmpet frem til scenen. Det hele er rigtig godt tilrettelagt. Der bliver delt frugt og vandflasker ud. Folk inde på Christiansborg kommer og kikker ud af vinduerne. Vi ved at alle folketingets medlemmer har fået invitation til at deltage, gad vide hvem der så har sagt ”ja tak”. Jeg så hverken Lars Lykke eller Anders Fog.
Det var SLS der stod for hele arrangementet. Det havde de gjort rigtig godt. Folk jublede over talerne, især da Connie Kruckow kom på. Hun er altså en fænomenal kommunikator.
Alt i alt en rigtig god demonstration, men hundekoldt. Jeg havde selvfølgelig fået for lidt tøj på, det var solskin, da jeg gik ud af bussen. Heldigvis kunne jeg låne en jakke af den, som var mere forudseende.
Efter en lille tur til et ølsted var det tiden at finde bussen ved Kvæsthuset og vende næsen hjemad igen. Nu var trafikken mere drilsk. Det var blevet myldretid og sidste hverdag inden en miniferie. Ved Slagelse var der en væltet Carlsberg-bil der spærrede trafikken en ½ times tid (det havde været dejligt om der lige var blevet smidt en kasse øl ind i bussen). Nå, vi manglede ikke noget. Lilli fra DSR havde tænkt på alt. Der var mad og drikkevarer, der var slik, servietter frugt, ja alt hvad man kunne forestille sig at få brug for. Selvom det var en lang tur, så var stemningen alligevel lystig. Vi gættede på hvor mange mon der havde været. Connie havde sagt 15.000, og det var da bare så flot. Så er der én som får en sms, og fortæller at ifølge TV2 og DR har der været 40.000 sundhedsansatte, DET ER BARE STORT.
K. 21.30 er vi fremme ved kredskontoret, og her er der servering af aftensmad. Jeg vælger at takke nej, men mange har taget imod tilbuddet, for nogen er der stadig et stykke vej hjem. En hel igennem historisk dag, nu skal det blive sjovt at komme hjem og se nyheder.
Da jeg kommer hjem er der en telefonbesked fra Karl Bornhøft, det er sikkert svar på en mail jeg har sendt til ham om at være taler ved en lokal Aalborg-demonstration den 24. april. Han vil gerne, men skal lige have afsat er par arbejdsopgaver, han siger at vi kan regne med ham. Alle tiders. Kl. 24 har jeg set alle nyhedsudsendelserne, det ser flot ud på TV med 40.000 mennesker på ét sted.
Slut på dag 2.

Onsdag den 16. april

Dagen startede ret kaotisk. Kl. 9 var er 10 bioanalytikere på plads i mødelokalet til kaffe og rundstykker. Det var helt hyggeligt. Så gik vi i gang med at sætte bloddråber på pind, vi lavede fliers, heldigvis virkede printeren. Det var ret hyggeligt. Der var rigtig mange sygeplejersker, der måtte hentes flere rundstykker. Det var svært at få andre opgaver fra hånden med alle de folk løbende rundt omkring. Der var arrangeret demonstrationer og gå-på-gaden-aktioner i de 8 største byer i landsdelen. I Aalborg viste det sig, at der var rigtig mange, de havde valgt at gå på gaden. Jeg vil tro at der var små 2000 på gaden. Demonstrationen var også ganske godt dækket af pressen. Faktisk tror jeg, at det kom lidt bag på arrangørerne, der var ingen der havde tænkt på, at der måske skulle være en tale lige til at runde det hele af. Det gav nu ingen skår i glæden over den god start på konflikten. På vejen hjem var vi nogen der lige gik forbi en kafe, det var der ret mange andre der også havde lyst til, og kafeerne var ikke gearede til det, så det tog in tid inden der var servering. Det gjorde nu ikke så meget solen skinnede og vejret var dejligt.
Merete havde haft travlt. Nødberedskabet blev udvidet et par gange pga. er helt særlig patient, der skulle have stamceller. Det skete uden problemer. Til gengæld var skadestuen særdeles sure over at de skulle udfylde følgesedler, da deres patienter jo altid er akutte. Vi valgt selvfølgelig at holde på at det der er aftalt skal overholdes.
Jeg gjorde alt klar til i morgen. Jeg aftalte med DSRs pressemedarbejder, at en af vore medlemmer skal interveues sammen med en sygeplejerske. De vil snakke med en helt almindelig medarbejder.
Hjemme går jeg i gang med at redigere de billeder jeg har taget i løbet af dagen og sende dem til Lotte Kamp, så de kan komme på hjemmesiden i morgen.
Slut på dag1.

Tirsdag den 15. april

Printeren virker stadig ikke.
Jytte fra DSR og jeg aftaler at vi vil tage ud til Regionshuset for at fortælle politikerne og vores konflikt. Jeg forsøger at få flere med, det bliver kun Lasse og jeg.
I løbet af formiddagen forsøger jeg at få hold på alt det med materiale rundt omkring på arbejdspladserne.
Jeg får en mail fra Carl om at Region Sjælland har lavet aftale om at alle får deres sædvanlige løn den 30. april, så bliver de strejkende trukket det som de skal ved næste lønudbetaling. Det er en rigtig god ordning, som sparer en masse burokrati. Jeg skal forøge at lave en lignende aftale hos os. Jeg forsøger at kontakte en fra lønkontoret, men alle har travlt med andre ting. Aftaler med Jytte at vi forsøger at snakke med Bertel efter aktionen med regionsrådet.
Tager sammen med DSR i kampagnebussen til Regionshuset, stemningen er helt fin. Dejligt at der er så godt et samarbejde mellem os på sofiendalsvej 3.
Hyggeligt at snakke konflikt med politikerne og konflikten, alle giver udtryk for deres sympati. Jeg deler kort og guldkarameller ud, og alle er glade.
Jytte og jeg får fat på Bertel og Jacob efter megen nøje og besvær. De har stor forståelse for vores ærinde, men det bliver ikke til noget. Det betyder at de skal bede en masse HKere skrotte det som de har brugt dage på at registrere, og bede dem registrere noget andet. Vi hyggesnakker lidt, også her er der stor sympati for strejken, vi udveksler mobilnumre i tilfælde af at der opstår problemer. Det er dejligt at der er så god stemning os alle imellem.
Tilbage på kontoret, endelig er printeren ordnet. Rydder op i mail og printer en del ud som har ligget og ventet.
Der er desværre ikke mange, der vil med til København, kun 5 ved dages slutning kl. 1630.
DSR har planlagt fælles valgkafe’ i morgen der er købt ind til 100 jeg regner med at der kommer 10 bioanalytikere. Merete starter inde på afdelingen og skal til HU- møde, hun køber kage til vagtpersonalet om eftermiddagen. Vi får se hvordan det går, men vi er klar.

Mandag den 14. april

Dagen starter med at se på mails. Jeg skal mødes med Merete kl. 9.30, vi skal have ordnet de sidste praktiske ting inden konflikten starter på onsdag. Printeren brød sammen i fredags og teknikeren skule være kommet her til morgen. Jeg rykker firmaet, han kommer ved middagstid.
Vi skal have orienteret alle om at der er demonstration i forskellige byer på onsdag og at der er stordemonstration i København på torsdag, DSR har arrangeret transporten, de har forhåndsbestilt 10 busser. Jeg sender mails og ringer til TR.
Merete og jeg tager i Silvan og køber tape, pinde til de store bloddråber der kom her til morgen. Vi må bruge 9 kr. på hver. Godt de er flotte. Vi tager tilbage til kontoret. Det er ikke så let at få pindene sat på, vi ender med at bruge tape.
Vi skal også forberede et møde med afdelingsbioanalytikere fra KBA i Aalborg. De har i lang tid været utilfredse med deres merarbejde. Mødet forløber godt og vi finder en løsning.
Efter mødet forsøger jeg at samle trådene i SHK. Det er svært af få styr på folk, alle har travlt med forberedelser. Tina fra DF er der ikke. Mariann sal videre til Hjørring, hun tager nogle dråber med til vores medlemmer i Hjørring.
Hjem ved 16.30 tiden, nu håber jeg der er nogen der vil med til Købehavn.