Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

guirlande
juletrae075

Julekonkurrence 2011

Dette er en julekonkurrence for dbio-Hovedstadens medlemmer.

Fra mandag d. 5. december kl. 12 kan du her på siden se dette års opgave.  

Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, skal du løse opgaven og indtaste svarene - klik her - senest mandag d. 19. december kl. 12 - OBS er forlænget til onsdag d. 21.12 kl. 12.

Svarene skrives i kommentarfeltet. Alle oplysningsfelterne skal udfyldes, herunder også din e-mail adresse. Hvis du er logget på vil en del af oplysningsfelterne automatisk blive udfyldt, resten skal du huske selv at udfylde.

Du kan kun indsende 1 besvarelse.

Alle rigtige besvarelser er lodder i udtrækningen, der finder sted umiddelbart efter svarfristens udløb. Der udtrækkes 3 vindere, der hver får 1 gavekort på 200,- kr. til Matas. Vinderne vil blive offentliggjort på hjemmesiden og kontaktet via mail.

Med venlig hilsen

Regionsbestyrelsen


guilande med krans
julemand277

Juleopgaven 2011

Her sidst på året, har sekretæren ryddet op på regionskontoret og fundet forskellige rester fra tidligere års synlighedskampagner.
I stedet for at smide dem ud, har Regionsbestyrelsen besluttet, at give dem til interesserede medlemmer, efter ”først-til-mølle”-princippet.
Indtil nu har 5 medlemmer sendt et brev med deres 1. prioritet og bestyrelsen kunne på det sidste møde konstatere, at de alle ønsker noget forskelligt.
Da formandskabet dagen efter skulle pakke og sende gaverne til de pågældende, var brevene væk.
Det viste sig, at rengøringshjælpen havde været der om aftenen og fjernet brevene fra mødebordet. 
Heldigvis havde referenten noteret følgende i referatet fra bestyrelsesmødet:

  • Bente, der er studerende, vil gerne have noget med orange tryk, mens et af de mandlige medlemmer gerne vil have en kasket med teksten ”Pest eller kolera? – bioanalytikeren har svaret”, men den må ikke have lilla tryk.
  • Tørklædet, der er 30x90 cm og har frynser i enderne, er sort med gult tryk.
  • Teksten ”Bioanalytiker – hvor Nice ;-)” er trykt i pink og har også sin egen fangruppe på Facebook.
  • Jens, der er kollega med Lene, ønsker en T-shirts, men ikke med teksten ”Få dig et liv – bliv bioanalytiker”.
  • Dan´s 1. prioritet er en gave med teksten ”Har julen været for sød, så tjekker bioanalytikeren blodsukkeret”.
  • Lene, der ikke har ønsket en taske, har hverken ønsket gult eller lilla tryk.

Håber du ud fra ovenstående oplysninger, kan hjælpe formandskabet med at finde frem til, hvem der har ønsket hvilke gaver, med hvilken tekst og i hvilke farver.

Julekonkurrence 2011 - opgave og hjælpeskema  (126 KB)
Her kan du hente og printe opgaven ud. Der er også et skema, som kan hjælpe dig med at løse opgaven.
jul



Ansvarlig for julekonkurrencen
Opgaven: Lotte Christensen / Regionsbestyrelsen
Billeder og layout: Lotte Christensen
Vindere af julekonkurrencen 2011
1. vinder: Sascha Gude, MR-afdelingen på Hvidovre Hospital
2. vinder: Gurli Habekost, efterlønner - tidl. Herlev Hospital
3. vinder: Thilda Olsen, Klinisk Biokemisk afdeling på Hvidovre Hospital
Har du svaret rigtigt?
Fra d. 21.12.2011 kl. 13 kan du se det rigtige svar her.
Svar på julekonkurrencen