Traumer

Onsdag d. 9. november 2011 kl. 16.30-21
Auditorium 1, Rigshospitalet

På regionsbestyrelsens vegne, bød Lise Buchardt velkommen til 210 forventningsfulde medlemmer, som kunne se frem til en spændende aften.

Hvad er traumer?

v/ chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen, Krisepsykologisk enhed, Rigshospitalet

Ved krisecenteres start i 1985 blev der givet kriseterapi ifm. røveri, vold og andres traumatisering. I dag er opgaverne mere omfattende ifm. krig, terror og større ulykker/katastrofer f.eks. Tsunami. Ved traume kan der både komme psykiske og fysiske reaktioner.
Sundhedspersonale der arbejder med traumer kan også få tilsvarende reaktioner. Her kan bioanalytikere godt være mere udsatte, da de ikke er med i hele forløbet.
 

Traume ved drukneulykker

v/ overlæge Steen Barnung, Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet

Steen fortalte om hans erfaringer ved en færgeulykke i 1993 og de behandlingsmæssige fremskridt der er sket efterfølgende f.eks i forbindelse med drukneulykken i Præstø, med efterskoleeleverne.
Ved drukning opstår hjertestop, når der sker  stor nedkøling. Chancen for at overleve er størst, når der sker hurtig afkøling. Genoplivningen sker via en hjerte-/lungemaskine der blandt andet sikrer langsom opvarmning.
 

Traume ved brandsår

v/ overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet

Det er kun de værste tilfælde der kommer på brandsårsafdelingen.
50% skyldes skoldning - især børn, 20% er kontakt f.eks. brændeovne og 20% er pga. ild - især rygning og ældre.
De første 10 min.´s behandling er vigtig og her er vand stadig det bedste middel. Det er smertestillende, inflamationsdæmpende, metabolismesænkende og helingsfremmende.
 

Hvis brandsåret går hele vejen rundt om f.eks. benet, vælger man at skære op, for at lette trykket.

I dag inddeles brandskader ikke kun i 1., 2. og 3. grads forbrændinger. Der kan både være let og dyb 2. grads forbrænding og sidstnævnte kræver kirurgi efter 14 dage.
 

Traume ved seksuelle overgreb

v/ afdelingssygeplejerske Hanne Baden Nielsen, Center for seksuelle overgreb, Rigshospitalet

Centret startede i 2000 og har i dag ca. 330 henvendelse om året, hvoraf 62% er under 25 år og 1-2% er mænd.
2/3 af sagerne anmeldes til politiet.
I 26% af tilfældende har ofret aldrig mødt voldtægtsforbryderen før. I 21% er det en ven og i 20% er det et nyt bekendskab. I 8% er det en ekskæreste/ægtefælle.
Hanne underviser også på politiskolen.

Spisepause med sandwish og diverse vand
 

Børn og traumer

v/ familieterapeut Tina Ammundsen, RCT (Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre)

RCT er en selvejende institution. Man skal henvises fra egen læge og det kræver at man har opholdstilladelse. Der er plads til ca. 18 familier og et forløb tager typisk 1-2 år. Der er pt. 3-6 mdr.´s ventetid.
Det er ikke alle børn der bliver traumatiseret af voldsomme oplevelser f.eks. når de overværer tortur. Det kommer meget an på alder, udviklingstrin og hvilken støtte der er i familien. Søskende reagerer heller ikke ens.
Behandlingen foregår gennem leg og tegninger / billeder.  
 

Sundhedspersonalet og traumer

v/ overlæge Jacob Steinmetz, Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet

Arbejdet med traumer giver store faglige udfordringer, teamånd og en følelse af, at man gør en forskel her og nu. Men det kan også være voldsomme oplevelser og et spørgsmål om liv og død. 
Derfor kan sundhedspersonale godt blive berørt af det og udvikle STS (sekundær traumatisk stress).
For at forebygge dette, er det vigtig, at der er en særlig arbejdspladskultur. Der skal være accept af at ingen er fejlfri, der skal være plads til nærhed og mulighed for at tale sammen bagefter. Derudover er humor vigtig. 
Bioanalytikere kan godt have sværere ved at takle disse oplevelser, da de som regel kun er med i en del af forløbet.
Derfor tal sammen - med en kollega eller personalet i traumecentret. Bliv en del af debriefingen og benyt eventuelt krisepsykologerne.
Pas på jer selv!