Tlf. 35 26 10 11
Mandag-torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-13
Ovennævnte kan afvige i tilfælde af planlagte eller akutte sager/møder.
Se eventuelt kalender herunder.
Den sidste vinder i julekonkurrencen er nu udtrukket og du kan se de 24 rigtige svar. Vi har i alt modtaget næsten 1400 mail-besvarelser siden d. 1. december. Vi vil sige tusind tak til alle jer der deltog i konkurrencen. Vi håber I synes det har været sjovt og måske også lidt lærerigt.
12 tillidsrepræsentanter deltog d. 10. og 11.12.08 i dbio-Hovedstadens forhandlerkursus. Det blev holdt på regionskontoret med Tim Lund-Jensen som underviser. Deltagerne fik med både teori og øvelser styrket deres forhandlingsevner, så de nu føler sig bedre rustet til de kommende forhandlinger f.eks. lønforhandlingerne i 2009.
20 nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og suppleanter deltog i sidste uge i regionens Introkursus på regionskontoret. De er nu godt forberedt på de mange opgaver, der venter dem ude på arbejdspladserne. Efterfølgende skal de (undtagen suppleanterne) gennemgå dbio´s grunduddannelse, som klæder dem endnu bedre på - også på det personlige plan.
Medlemmer fra hele regionen deltog d. 2. december i en meget spændende temaften på Rigshospitalet. Emnet var sjældne diagnoser og der var 6 foredrag med blandt andet dias-og videoshow i flere tilfælde. Temaaftenen gav også mulighed for, at mange kunne mødes med gamle kolleger. Ud fra billederne tyder det på, at der blev snakket lystigt i pauserne.
Normalt handler de regionale tillidsrepræsentantmøder meget om hospitalerne. Derfor havde TR-udvalget indkaldt de statsansatte tillidsrepræsentanter til møde d. 25.11.08, hvor de kunne drøfte deres særlige udfordringer. Det blev til en snak om bioanalytikerstillinger på Statens område samt overgangen til Ny Løn d. 1.4.09.
FTF-Hovedstaden inviterer alle medlemmer til fyraftensmøde d. 21. januar 2009 kl. 16.30 – 19.30
i Vanløse Kulturhus. Forfatter Henrik Day Poulsen fortæller om ”Psykopater på arbejdspladsen – kan de genkendes og håndteres?” Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske direkte til FTF Region Hovedstaden.
Forskningens Dag løb af stablen d. 30. oktober i Det Store Auditorium og Porthuset på Hillerød Hospital. Her blev aktuel forskning fra Hillerød Hospital præsenteret – og så var der en posterkonkurrence for alle, der havde lyst til at deltage. Klinisk Biokemisk Afdeling var repræsenteret med hele tre posters i konkurrencen, hvor der i alt var godt og vel 20 deltagere.
Deltagerne ved Forskningens Dag fik udleveret stemmesedler og brugte kaffepausen på at studere og vurdere posters. KBA vandt både første og anden-præmien på henholdsvis 5000 og 2500 kr.
Næsten 70 medlemmer havde onsdag d. 5. november fundet vej til den store mødesal på Herlev Hospital. Her gav skuespiller og instruktør Torben Jetsmark de fremmødte en oplevelse ud over det sædvanlige. Emnet var "Sig det så det ses" om kropssprog og kommunikation. Der blev grinet, lyttet intenst og deltagerne fik selv afprøvet nogle af teknikkerne. Torben Jetsmark fik med både ord og mimik illustreret fremtoningens og kropssprogets betydning og det blev en meget underholdende og lærerig aften.
Regionens 33 delegerede deltog aktiv i debatten på kongressen d. 22. og 23. oktober, hvor manglen på bioanalytikere, forårets overenskomstforhandling og kontingentets størrelse fyldte mest. Der blev også sagt festligt tak for 12 års indsats til den afgående formand Annelise Madsen og forventningsfuldt velkommen til den nye formand Bert Asbild.
Nyhedsbrevet indeholder nyt fra RB-mødet d. 6. oktober 2008. Emnerne er medlemsaktiviteter, styrkelse af AMiR´s arbejde, få nyhederne hurtigt og billigere, regionens lønstrategi 2009, regional aftale om tillæg til TR og AMiR samt lederlønninger og strukturændringer.
Årsagen er at valget til formandskabet i dbio er aflyst, da Dorte Brunsgaard i dag har meddelt at hun trækker sig. Dorte Brunsgaard stillede op til såvel formandsposten som en af de to næstformandsposter i dbio.
Dermed er der sat navn på dbios nye formand og de to næstformænd for den næste tre-årige kongresperiode. Formand for dbio er Bert Asbild fra Odense Universitetshospital og de 2 næstformænd er Lotte Gaardbo og Camilla Bjerre.
Kom og mød kandidaterne på valgmødet torsdag d. 11. september kl. 16.45 i den store mødesal på Herlev Hospital.
Kandidaterne til formandsposten er Dorte Brunsgaard fra Herlev Hospital og Bert Asbild fra Odense Universitetshospital.
Kandidaterne til de 2 næstformandsposter er Dorte Brunsgaard fra Herlev Hospital og de 2 nuværende næstformænd Lotte Gaardbo og Camilla Bjerre.
På grund af sommerferie og afvikling af ekstratimer pga. strejken kan telefontiden på regionskontoret være nedsat i juli og august.
Som minimum vil telefonen være åben tirsdage kl. 12-16 og torsdage kl. 10-14. Der kan dog opstå akutte sager, som forhindrer dette. Øvrige dage/tidspunkter kan man ikke forvente, at telefonen er åben, men man er velkommen til at forsøge.
Så vidt det er muligt vil mail og telefonsvarer blive aflæst/aflyttet hver dag.
Er du medlem af DSA og fyldt 55 år, så deltag i DSAs efterlønsmøde og hør om dine muligheder. Mødet er relevant, hvad enten du fortsætter med at arbejde, vil på efterløn eller ønsker at kombinere efterløn med nedsat arbejdstid. Tilmelding er nødvendig.
Regionsformand Birgitte Scharff er på forsiden af Frederiksborg Amts Avis onsdag d. 9. juni og samme dag i Københavns Radio kl. 8.30. Overskriften lyder "Personaleflugt tapper Blodbanker" og omhandler både manglen på bioanalytikere, lønefterslæbet til det private arbejdsmarked og bioanalytikernes betydning som nøglepersoner på hospitalerne.
Nyhedsbrevet indeholder nyt fra RB-mødet d. 8. maj 2008. Emnerne er medlemsaktiviteter, statsansattes nye overenskomst, strejken på det regionale område, hilsen fra strejkestederne og nyt fra RegH MED-udvalget.
Nyhedsbrevet indeholder nyt fra RB-mødet d. 15.4.08. Emnerne er medlemsaktiviteter, den nye regionsbestyrelse, medlemmer til udvalgene og nyt om strejken.
På generalforsamlingen d. 9.4.08 blev der afholdt valgt til både regionsbestyrelsen og hovedbestyrelsen samt delegerede til kongressen.
Se resultatet af afstemningen her.
Nyhedsbrevet indeholder nyt fra RB-mødet d. 14. marts. Emnerne er medlemsaktiviteter, valg på generalforsamlingen, OK-08 og konfliktforberedelse, stor medlemstilgang i dbio, medlemmerne på Bornholm og aftale om tillæg til TR og AMiR.
Opstillingsfristen til regionsformand, næstformand, hovedbestyrelsen og regionsbestyrelsen er udløbet.
Regionsformand Birgitte Scharff og næstformand Lotte Christensen genopstillede og da der ingen modkandidater var, er de begge valgt uden urafstemning.
Til de øvrige poster har der meldt sig mange kandidater. Derfor afgøres disse valg først på generalforsamlingen d. 9.4.08.
Læs mere om valgene og kandidaterne.
Nyhedsbrevet indeholder nyt fra RB-mødet d. 1. februar. Emnerne er medlemsaktiviteter, fusion, udefunktioner og ny ledelsesstruktur, valg til regionsbestyrelsen m.m. og OK-08 og eventuel konflikt.
Du har nu mulighed for at stille op og blive valgt til regionsbestyrelsen. Der skal også vælges regionsformand, næstformand og hovedbestyrelsesmedlemmer.
Alle er på valg, så der er frit slag.
Opstillingsfristen er onsdag d. 12. marts 2008 kl. 12.
Du skal anmelde dit kandidatur til regionskontoret via brev eller mail.
Forskningens Dag løb af stablen d. 30. oktober i Det Store Auditorium og Porthuset på Hillerød Hospital. Her blev aktuel forskning fra Hillerød Hospital præsenteret – og så var der en posterkonkurrence for alle, der havde lyst til at deltage. Klinisk Biokemisk Afdeling var repræsenteret med hele tre posters i konkurrencen, hvor der i alt var godt og vel 20 deltagere.
Deltagerne ved Forskningens Dag fik udleveret stemmesedler og brugte kaffepausen på at studere og vurdere posters. KBA vandt både første og anden-præmien på henholdsvis 5000 og 2500 kr.
Vi orienterer om medlemstilbud samt udsender vores skriftlige beretning og nyhedsbreve via mail. Vil du også gerne modtage disse mail, så oplys din mail-adresse til dbio.