Organisation
Bioanalytikernes interesser varetages på den enkelte arbejdsplads af tillidsrepræsentanter, der vælges af og blandt dbio´s medlemmer på arbejdspladsen.
Danske Bioanalytikeres lokale interesser varetages endvidere af foreningens 5 regioner , der følger de offentlige regionsgrænser.
Ved direkte valg og på regionsgeneralforsamlinger i kongresår vælges regionsformænd, hovedbestyrelsesmedlemmer og supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, der sammen varetager medlemmernes lokale interesser. Endvidere vælges delegerede til dbio´s kongres.
Kongressen afholdes hvert 3. år - næste gang i 2012. Kongressen er dbio´s øverste myndighed. Her fastlægges de overordnede principper for foreningens arbejde.