Opsigelse
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om opsigelse, herunder længde af eget eller arbejdsgivers opsigelsesvarsel, begrundelse for opsigelse samt ferie under opsigelse og fritstilling.
Nyt job ?
Uanset om det er dig selv eller din arbejdsgiver, der vælger at afslutte ansættelsesforholdet, har du i opsigelsesperioden frihed til at søge andet arbejde - det vil sige, du har mulighed for frihed med fuld løn til at gå til jobsamtaler. Dette følger af funktionærlovens § 16.
Din arbejdssøgning skal imidlertid lægges på det for arbejdspladsen mest gunstige tidspunkt (med andre ord så vidt muligt uden for almindelig arbejdstid), hvilket indebærer, at du i god tid skal informere din arbejdsgiver og medvirke til, at arbejdet kan tilrettelægges, så ulemperne ved dit fravær minimeres mest muligt.