Kommissorium for Organisatorisk Udvalg
Formål
Det er udvalgets formål at arbejdsmiljørepræsentanterne, tillidsrepræsentanterne og fællestillidsrepræsentanterne støttes bedst muligt i deres funktion, og at vurdere fremtidige behov for information og uddannelse.
Opgaver
- At skabe de bedst mulige rammer og vilkår for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
- At styrke samspillet mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
- At følge udviklingen på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet samt arbejdsmiljøområdet. Udvalget skal arbejde for at styrke og forbedre områderne
- At arbejde for at der vælges tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på alle laboratorier
- At fremme arbejdsmiljøarbejdet på landets laboratorier, blandt andet ved at udbrede kendskabet og forståelsen for Arbejdsmiljøloven og derigennem påvirke bioanalytikerne til at tage ansvar for egen arbejdssituation
- At videreudvikle og vurdere dbios organisatoriske uddannelse samt øvrige aktiviteter indenfor området
- At vurdere og kommentere dbios Net-opslag
- At give input til hvordan dbio kan rekruttere og fastholde medlemmer og tillidsvalgte
- At vurdere fremtidens opgaver for repræsentanterne
- At vurdere dbios støtte og service overfor repræsentanterne
- Medvirke til udvikling af personalepolitikker
Arbejdsform og kompetence
Udvalget kan rådgive og indstille overfor Hovedbestyrelsen. Udvalget skal arbejde med de ovenfor beskrevne opgaver indenfor de fagpolitiske og økonomiske rammer Hovedbestyrelsen fastsætter.
Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget kan pålægge udvalget opgaver.
Udvalget kan overfor Hovedbestyrelsen indstille nedsættelse af arbejdsgrupper og ad hoc udvalg i henhold til reglerne for udvalgsarbejde.
Sammensætning
Udvalget sammensættes af 3 arbejdsmiljørepræsentanter, 2 tillidsrepræsentanter og 2 fællestillidsrepræsentanter samt 1 medlem af Hovedbestyrelsen og 1 medlem af forretningsudvalget. Udvalget nedsættes af Hovedbestyrelsen for en kongresperiode efter opslag i fagbladet.
Såfremt forudsætningen for medlemskab af udvalget bortfalder, kan udvalget i særlige tilfælde søge Hovedbestyrelsen om dispensation fra udvalgssammensætningen for den resterende del af valgperioden.