Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Kommissorium for Fagligt Udvalg

Formål

Det er fagligt udvalgs formål at sikre og udvikle bioanalytikerfaget som et selvstændigt arbejds-, ansvars- og kompetenceområde.

Opgaver

  • at arbejde for en stærk faglig profil ved at holde sig ajour med den faglige udvikling og løbende udvikle den faglige strategi
  • at styrke den faglige bevidsthed og aktivitet blandt fagets udøvere, herunder at motivere bioanalytikere til en øget dokumentation og synliggørelse af faget blandt andet via dbio’s faglige netværk og dbio’s hjemmeside.
  • at arbejde for en styrkelse af det internationale faglige netværk
  • at arbejde for en kvalitetssikring og gensidig anerkendelse af grunduddannelserne inden for EU 
  • at arbejde for at grunduddannelsen og mulighederne for videreuddannelse og forskning modsvarer såvel den faglige og teknologiske udvikling som bioanalytikernes krav til kompetence og kvalifikationsudvikling indenfor fagets funktioner og opgaveløsning
  • at arbejde for det kvalitativt og kvantitativt nødvendige udbud af efter- og videreuddannelse i forhold til fag og pædagogik
  • at fremme faggruppens adgang til efter- og videreuddannelse
  • at følge den regionale udvikling i efter- og videreuddannelsestilbudene og give input til behov for eventuelle ændringer
  • at styrke bioanalytikernes selvstændige medvirken i og varetagelse af udvikling og forskning inden for faget
  • at varetage bioanalytikerundervisernes interesser i undervisningsmæssige og pædagogiske spørgsmål og at synliggøre og fremme bioanalytikerundervisernes rolle og funktion i forhold til bioanalytikernes kompetence og kvalifikationsudvikling.
  • at fremme diskussion og stillingtagen til den sundhedspolitiske debat samt den sundhedsfaglige og bioteknologiske udviklings betydning for samfundets og bioanalytikerfagets udvikling
  • at arbejde for rekruttering til og fastholdelse i bioanalytikerfaget.

Arbejdsform og kompetence

Fagligt udvalg kan rådgive og indstille overfor hovedbestyrelsen. Udvalget skal arbejde med de ovenfor beskrevne opgaver inden for de fagpolitiske og økonomiske rammer hovedbestyrelsen fastsætter. Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget kan herudover pålægge udvalget opgaver.

Udvalget kan overfor Hovedbestyrelsen indstille nedsættelse af arbejdsgrupper og ad hoc udvalg i henhold til reglerne for udvalgsarbejde.

Sammensætning

Udvalget nedsættes af Hovedbestyrelsen og har 7 medlemmer. Heraf et medlem fra Forretningsudvalget og et fra Hovedbestyrelsen. Blandt de øvrige 5 medlemmer - der udpeges efter opslag i danske bioanalytikere - skal der være mindst en bioanalytikerunderviser med undervisningsansvar for bioanalytikerstuderende.
Såfremt forudsætningen for medlemskab af udvalget bortfalder, kan udvalget i særlige tilfælde søge Hovedbestyrelsen om dispensation fra udvalgssammensætningen for den resterende periode.