Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
om dbio.dk

Om dbio.dk

dbio.dk og vores medlemsdatabase kan tale sammen. Det betyder, at vi kan give hvert enkelt medlem en smidig og personlig tilpasset e-service. For at få adgang til disse serviceydelser, skal du logge dig på, så systemet kan genkende dig. Når du er logget på, får du adgang til større dele af sitet, blandt andet din personlige side, som kun kan ses af dig. Denne side er indgangen til en række services:

  • Du kan rette dine personlige oplysninger direkte i medlemsdatabasen, på hvilket som helst tidspunkt i døgnet.
  • Du kan se hvem, der er din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
  • Du kan se, hvilke dbio kurser du har deltaget på og hvornår.
  • Du har adgang til kursusmateriale fra de kurser, som du skal på eller har været på. Hvis du én gang køber et kursus i dbio-regi, har du altid adgang til den nyeste version af kursusmaterialet – også selvom materialet opdateres efter du har afsluttet kurset.

Få din personlige side

For at oprette dig som bruger, skal du klikke på Ny bruger i øverste højre hjørne og udfylde felterne på skærmen. Under felterne finder du en udførlig vejledning i, hvordan de skal udfyldes.

Når du logger dig på første gang vha. koden bag på dit blad, bliver du bedt om at ændre brugernavn og adgangskode. Dine oplysninger bliver krypteret, så kun du kender dem. Det sikrer, at ingen uvedkommende får adgang til dine personlige oplysninger.

Efter du er oprettet som bruger på websitet, skal du bruge knappen "Log ind", hver gang du ønsker at få adgang til dine personlige oplysninger.

Særlige områder til udvalgte grupper

Som udgangspunkt kan alle se den samme grundversion af sitet. Når du logger dig på, får du adgang til en mere udbygget version. Indholdet af den udvidede version afhænger af din tilknytning til organisationen.

Alle medlemmer får eksempelvis adgang til vores elektroniske aftalehåndbog ”Net-Opslag”, hvor overenskomster og deres konsekvenser er beskrevet, men kun medlemmer af Hovedbestyrelsen kan se Hovedbestyrelsens interne arbejdspapirer.

Vi har valgt at fokusere på nogle gruppers specielle behov ved at skabe særlige ”rum” for dem på hjemmesiden. I første omgang drejer det sig om undervisere, ledere, tillidsvalgte og studerende. Alle medlemmer er naturligvis velkomne til at besøge disse gruppers rum, men vil sandsynligvis finde oplysningerne, de søger, via portalens primære menustruktur.

Ved at sortere oplysningerne håber vi,  at sitet bliver overskueligt og brugbart for alle medlemmer selvom jeres behov er forskellige.




Kontakt webredaktøren
Hvis du har spørgsmål, ris, ros eller forslag, er du velkommen til at kontakte webredaktør Lotte Kamph på lka@dbio.dk
Sikkerhed
Om sikkerhed og personlige oplysninger
Læs mere
Statistik
Se hvor mange medlemmer der har oprettet sig som bruger på hjemmesiden. (Det tager ca. 15 sekunder at generere)
Klik her