Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
13-02-2009

Sundhedskartellets evaluering af OK 08

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
Sundhedskartellet har i en rapport evalueret overenskomstforhandlingerne i 2008. "Sundhedskartellets medlemmer har igennem hele konflikten vist, at de har viljen til at kæmpe for ligeløn," siger Connie Kruckow.

 

ok 08

8½ uges kamp for ligeløn blev det for Sundhedskartellets medlemmer i forsommeren 2008. En sej kamp, som dog var det hele værd, skriver Sundhedskartellet , som netop har afsluttet evalueringen af OK 08 og de resultater, de fik skabt til medlemmerne. Ikke mindst lykkedes det at få sprængt den ellers så fasttømrede ramme på 12,8 pct. – Sundhedskartellet fik også sat en ligelønsdagsorden, som bl.a. har ført til nedsættelsen af en Lønkommission.

"Sundhedskartellets medlemmer har igennem hele konflikten vist, at de har viljen til at kæmpe for ligeløn. Med bannere, sange, slogans og andet var medlemmer aktive over hele landet og dermed med til at sætte fokus på ligelønsdagsordenen. Også de, der arbejdede hårdt i nødberedskab ydede en uvurderlig indsats. For det koster at kæmpe for ligeløn, men i bund og grund handler det om vilje," siger formand for Sundhedskartellet, Connie Kruckow og fastslår:

"I Sundhedskartellet har vi viljen, og vi har med OK 08 taget vigtige skridt på vejen mod ligeløn."

I rapporten "Resultaterne af OK 08" kan du læse meget mere om de konkrete resultater for medlemmerne både inden for løn, pension, arbejdsvilkår og andre forbedringer.

Resultaterne af OK 08  (113 KB)



Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden