Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
15-12-2009Del på facebook

Rektor: "Tusinder af laboranter kan erstattes af robotter"

Jytte Kristensen  jkr@dbio.dk
"Blodtagningsrobotten kan aflaste laboranterne enormt meget. Der er tusinder af laboranter, som i stedet kunne blive sygeplejersker eller hjemmehjælpere, og dermed tage sig af noget af den omsorg, som er nok så vigtig, og så der bliver mere plads til omsorgsopgaver", siger rektor for Designskolen i Kolding Elsebeth Gerner Nielsen i et radioprogram på P1. Udtalelsen skaber vrede hos Regionsformand.

Elsebeth Gerner Nielsen deltog i debatprogrammet Netværket på P1 den 30. november, hvor hun udtalte sig om robotter i forbindelse med blodprøvetagning. Regionsformand Mette Thomsen har reageret med et åbent brev til Elsebeth Gerner Nielsen:
 

 

 dbio-midtjylland 8. december 2009

Kære Elsebeth Gerner Nielsen

Det er ikke hver dag, man oplever sit fag, sin fagbetegnelse – ja, hele ens eksistensberettigelse verfet væk i en enkelt hovedsætning. Men jeg er overbevist om, at det er den følelse, enhver bioanalytiker må sidde tilbage med, efter at have hørt dig deltage i debatprogrammet Netværket på P1 den 30. november. Emnet var, hvordan robotter skal benyttes i fremtidens sundhedsvæsen.
Du nævner, at Designskolen i Kolding, hvor du er rektor, har medvirket til udvikling af en blodprøvetagningsrobot sammen med Odense Universitet og forskningsnetværket RoboCluster. Du siger i den forbindelse:

”Blodtagningsrobotten kan aflaste laboranterne enormt meget. Der er tusinder af laboranter, som i stedet kunne blive sygeplejersker eller hjemmehjælpere, og dermed tage sig af noget af den omsorg, som er nok så vigtig, og så der bliver mere plads til omsorgsopgaver.”

Kære Elsebeth Gerner Nielsen: Laboranter er en faggruppe, som især arbejder i industrien og med miljø- og fødevarekontrol – altså normalt ikke i sundhedsvæsenet og ikke med humanbiologisk prøvemateriale. Langt den overvejende del af den faggruppe hedder nemlig bioanalytikere, og de har laboratoriemæssige funktioner, hvor blodprøvetagning kun er en del. De er så at sige fodfolket i hele den diagnostiske proces. Og her er vi fremme ved sagens kerne.

De ”tusinder af laboranter” – som altså er bioanalytikere - som du i radioen frigør til pleje-området – er der nemlig hårdt brug for til analysearbejde, kvalitetssikring og til udvikling af hele det diagnostiske felt på laboratorieområdet.
Jeg ved godt, at der de seneste år har været megen fokus på omsorg- og plejeopgaverne i det danske sundhedsvæsen. Men det er altså et noget fortegnet billede du – sandsynligvis helt ufrivilligt – kommer til at give af sundhedsvæsenets kerneopgaver.
Jeg sender et par numre af vores fagblad med til dig. Det seneste omtalte netop blodrobotten.

God læselyst – og rigtig god jul

Med venlig hilsen

Mette Thomsen,
Regionsformand for
Danske Bioanalytikere i Region Midtjylland

Brevet er sendt som Åbent brev til fagbladet Danske Bioanalytikere og vil komme med i januar –nr.

 

Netværket 30.11.09
Hør hele udsendelsen på P1


 

Kommentarer

Afsender Indlæg
Julie Damgaard Jensen Indlæg : 04. januar 2010 20:18
Ligesom Jens vil jeg sige: Godt skrevet Mette! Jeg tror hun vil glæde sig over læsestoffet du sender... sikke klog hun nu kan blive:-)

Jens Lund Indlæg : 04. januar 2010 13:53
Godt skrevet Mette. Nøj en tegning hun er... Ansatte på sygehuse = samme uddannelse... christ...

Der var lige noget der kogte i kroppen da jeg hørte indslaget..

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Kommentar
Verificering



Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden