18-02-2009
Opgaveglidning giver flere skader
En artikel i Jyllands-Posten den 8. februar giver indtryk af, at en sosu-assistent efter to ugers oplæring kan tage blodprøver og dermed undgå skader i skuldrene. dbio's formand er ikke enig i denne vurdering. Læs Bert Asbilds debatindlæg.
"Havde jeg ikke fået denne mulighed, var jeg holdt op. Mine skuldre kunne simpelthen ikke holde til at arbejde på afdelingen længere," siger den 60-årige (social- og sundhedsassistent, Christa Antonsen. red.), som efter to ugers intensiv efteruddannelse har fået en bid af bioanalytikernes viden og arbejde, skriver Jyllands-Posten i artiklen.
Men dbio s formand ser ikke bioanalytikerarbejdet som en aflastning for Christa Antonsen, tværtimod. "Blodprøvetagning er nemlig hårdt arbejde; langt de fleste af de arbejdsskader bioanalytikere anmelder, er skader i bevægeapparatet, og synderen er de ensidigt gentagne bevægelser, som blodprøvetagning i højt tempo og på samlebånd er," skriver Bert Asbild i sit debatindlæg.
Læs hele indlægget på dbio i pressen , hvor du også finder Jyllands-Postens artikel "Uddannelse som medicin mod personalemangel".