18-03-2009
Ny molekylær-medicinsk afdeling
Århus Universitetshospital indviede i onsdags en molekylær-medicinsk afdeling, hvor ny molekylær viden og teknologi skal gøre lægerne i stand til at følge en sygdoms udvikling og skræddersy behandlingen til den enkelte patient, skriver Dagens Medicin.
På afdelingen skal der forskes i og bruges nye molekylærmedicinske teknikker, som kan følge ændringer i organerne hos personer med anlæg for en sygdom og stille diagnosen, før der kommer symptomer.
"Der er tale om en meget visionær satsning på et område, som i løbet af få år kommer til at forandre vores forståelse af sygdomme, forebyggelse og behandling. Vi vil kunne tage et stort skridt fremad i kampen mod sene diagnoser, ineffektiv medicin og langsom indførelse af nye behandlinger," siger ledende overlæge og professor Torben Falck Ørntoft, der er en af initiativtagerne til Molekylærmedicinsk Afdeling, i en pressemeddelelse.
Læs hele nyheden på Dagens Medicin.