08-05-2009
Ledige pladser på dbio’s kurser og temadage
Vi har forlænget fristerne på flere af vores efteruddannelseskurser, så er du kommet for sent med din tilmelding, så har du stadig mulighed for at deltage på et af dbio’s spændende kurser eller temadage for både erfarne og nyuddannede bioanalytikere.
Deltagerne optages i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, og der lukkes for tilmelding, når kurset er fyldt op. Du kan dog altid skrives op på venteliste.
Der er for eksempel mulighed for at deltage på en nyudviklet temadag bygget over en sygehistorie om en patient med akut nyresvigt:
Sygehistorie
73-årig tidligere i det væsentlige rask kvinde indlægges af egen læge i medicinsk visitationsafsnit. Gennem 2-3 uger tiltagende symptomer med træthed, appetitløshed, kvalme, enkelte opkastninger og vægttab et par kilo. Ved indlæggelsen findes p-creatinin 860 µmol/l, p-carbamid 35 mmol/l, p-hæmoglobin 6,3 mmol/l.
En chairman fortæller sygehistorien og om de kliniske undersøgelser, og laboratoriespecialister fortæller om de forskellige laboratoriemedicinske specialers undersøgelser i forbindelse med diagnosticering og behandling.