26-06-2009
Krav om diplomuddannelse droppes
Danske bioanalytikere ".. finder, at det er en uhørt forringelse af bioanalytikeruddannelsen, at Undervisningsministeriet har insisteret på at fjerne kravet om, at de kliniske bioanalytikerundervisere skal have en etårig sundhedsfaglig diplomuddannelse ..."
Således hedder det i Danske Bioanalytikeres høringsvar vedrørende den nye bekendtgørelse og studieordning. På trods af styregruppens anbefalinger har Undervisningsministeriet valgt at sløjfe kravet om, at bioanalytikerunderviserne skal have en etårig laboratoriemedinsk efter- og videreuddannelse på diplomniveau.
I det nye udkast til studieordning hedder det alene om godkendelsen af uddannelseslaboratorier:
"......Det er en forudsætning for godkendelse, at der er tilknyttet kliniske vejledere, der er bioanalytikere og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplom-uddannelse eller 9 ECTS-point...."
Styregruppen havde i enighed foreslået at følge gældende regelsæt:
"....Det er en forudsætning for godkendelse, at der er tilknyttet kliniske undervisere, der som hovedregel er bioanalytiker, og som har en efter/videreuddannelse inden for faglige kerneområder på diplomniveau eller tilsvarende efter- eller videreuddan-nelse svarende til
60 ECTS, herunder har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst
1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point..."
Næstformand i Danske Bioanalytikere Lotte Gaardbo er rasende:
"Jeg er simpelthen dybt rystet og forarget. Er det kun tomme ord, når Undervisningsministeriet sender en bekendtgørelse i høring, som bl.a. skal styrke sammenhængen mellem de teoretiske og de kliniske uddannelsesforløb, som ministeriet skriver i følgebrevet. Hvordan kan man det, hvis de kliniske bioanalytikerundervisere ikke har et tilstrækkeligt højt niveau inden for deres laboratoriespeciale?
Bioanalytikerundervisere, som ikke har en videreuddannelse inden for deres laboratorieområde, risikerer faktisk at have et lavere niveau end de studerende!
Hvis Undervisningsministeriet fortsætter med at være uden for pædagogisk rækkevidde, vil Danske Bioanalytikere kæmpe for, at der ikke godkendes et eneste uddannelseslaboratorium uden at bioanalytikerunderviserne har en etårig laboratoriefaglig efter/videreuddannelse på diplomniveau."
Læs hele høringssvaret: