07-10-2009
Højesteretsdom en sejr for ligeløn
I en opsigtsvækkende dom tildelte Højesteret sidst i september et kvindeligt medlem af Teknisk Landsforbund knap en mio. kr. i erstatning, efter at hun i otte år havde fået mindre i løn som kundekonsulent i en betonvarefabrik, end to af hendes mandlige kolleger.
Den 24. september 2009 afsagde Højesteret en principiel dom om ligelønsloven. Sagen drejede sig om, hvorvidt det var en overtrædelse af ligelønsloven, at en kvindelig ansat fik lavere løn end sine 2 mandlige kollegaer. Kvinden fik 25.600 kroner om måneden, mens hendes to mandlige kolleger hver fik 33.000 kroner om måneden. Højesteret fandt, at principperne i ligelønsloven var overtrådt og betonvarefabrikken blev dømt til at betale 674.637 kr. til kvinden. Dertil skal lægges renter, så det samlede beløb nærmer sig en million kroner.
Højesterets dom sker på baggrund af manglende opfyldelse af en klar og gennemskuelig lønpolitik. Hvis arbejdsgiveren ikke har en klar dokumenterbar lønpolitik, gælder der skærpede krav til arbejdsgivers redegørelse for, at lighedsprincipperne ikke er overtrådt.
Når en arbejdsgiver fastsætter løn, så skal der som udgangspunkt lægges vægt på forhold, som har betydning for det arbejde, som medarbejderne konkret udfører. Det kan ikke tillægges betydning, at de 2 mandlige kollegaer i sagen havde andre kvalifikationer, da arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere at der var tillagt disse kvalifikationer betydning ved lønfastsættelsen. Arbejdsgiveren har mulighed for at løfte bevisbyrden for at lønfastsættelsen er saglig ved at have skriftlige dokumenterbare lønpolitikker.
Af dommen kan vi derfor udlede, at kravet til arbejdsgiverens bevisbyrde er skærpet, såfremt der ikke foreligger skriftligt materiale, der belyser, hvordan lønnen er fastsat for de enkelte ansatte. Højesterets flertal fandt, at det ikke er et sagligt kriterium at give højere løn til de mandlige ansatte ud fra et ønske om at fastholde disse medarbejdere.