30-09-2009
Alle bioanalytikere får tilbudt H1N1 vaccine
Sundhedsstyrelsen orienterede tirsdag den 29. september på et pressemøde om, hvem der vil blive tilbudt en af de 3,1 mio. doser vaccine mod H1N1, Danmark har indkøbt. De indkøbte doser dækker vaccination af 1,55 mio. danskere.
Sundhedsstyrelsen forventer at kunne tilbyde vaccine til sundhedspersonale fra december.
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til tre grupper.
1. Risikogrupper – diabetikere, personer med KOL, svært overvægtige m.fl . – i alt 750.000 personer
2. Sundheds- og plejepersonale – i alt 270.000 personer
3. Personer i nøglefunktioner, fx brandfolk, elforsyning – i alt 100.000 personer
Alle bioanalytikere i hospitalsvæsenet og almen praksis vil blive tilbudt vaccination. Tilbuddet gælder også alle studerende i praktik.
Sygehuse vaccinerer eget personale
Sygehusene vil selv stå for vaccination af sit personale, mens risikopatienter skal vaccineres hos de praktiserende læger. Kommunalt ansatte vil få deres stik hos læge eller vaccinationsfirma, og de respektive arbejdsgivere skal sørge for at samfundets nøglepersoner bliver vaccineret.
H1N1 vaccinen gives af to omgange.
Vaccination fra november
Sundhedsstyrelsen får ikke alle doser leveret på en gang. De håber, at kunne vaccinere kronikere under 65 år og sundhedspersonale med kontakt til sårbare patienter fra begyndelsen af november.
Resten af kronikerne og sundhedspersonalet, herunder flertallet af bioanalytikere, vil få tilbudt vaccine fra begyndelsen af december. Personer i nøglefunktioner kommer med i tredje bølge fra årsskiftet.
Læs Sundhedsstyrelsens vejledning til læger og andet sundhedspersonale