Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
11-02-2009

'Arbejdsmiljørepræsentant' er den bedste betegnelse

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
Hovedudvalget i Region Syddanmark har besluttet, at sikkerhedsrepræsentanter fremover skal kaldes arbejdsmiljørepræsentanter, og sikkerhedsgrupper skal kaldes arbejdsmiljøgrupper. dbio's næstformand Camilla Bjerre hilser udviklingen velkommen.

amir

Det er mange år siden at sikkerhedsgrupper, der består af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant, kun beskæftigede sig med sikkerhedssko og sikkerhedshjelm. Region Syddanmark ønsker gennem arbejdsmiljøpolitikken at skabe et arbejde, der både er sikkert, sundt og udviklende, skriver Region Syddanmark . Hovedudvalget har derfor ment, at det var tid til at skifte fokus fra sikkerhed til det bredere dækkende begreb arbejdsmiljø. Et begreb der tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders oplevelse af såvel fysisk og psykiske forhold og kobler det til afdelingens resultater. 

Det er en udvikling, der er ved at slå igennem rundt omkring i landet og dbio’s næstformand Camilla Bjerre ser positivt på denne tendens. "Jeg synes, at der ligger en væsentlig signalværdi i denne udvikling, fordi det viser at ledelsen gerne vil udvikle arbejdsmiljøet. ’Arbejdsmiljørepræsentant’ er en langt bredere betegnelse for en person, der varetager arbejdsmiljøet på en arbejdsplads - betegnelsen dækker også sikkerheden for arbejdets udførelse, men langt mere end det f.eks. det psykiske arbejdsmiljø," siger Camilla Bjerre.

 

 




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden