Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
28-05-2008

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
Danske Bioanalytikere ønsker et stærkt og velfungerende offentligt sundhedsvæsen i fremtiden, hvor sundhedspersonalet kan udfolde deres faglige evner indenfor arbejdsmæssigt forsvarlige rammer og til en anstændig løn, udtaler dbio´s formand Anne Lise Madsen til Guld-Expressen.

demo

Det er det, vi kæmper for og det er derfor, at vi sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet står fast på kravet om de 15 % mere i løn over tre år og en ligelønskommission.

Vi risikerer et lovindgreb og havner på 12, 8 % - ja. Men for det første har Bent Hansen jo ikke haft et bedre tilbud med til forhandlingsbordet, og for det andet er det ikke blot et spørgsmål om 2,2 % mere i lønningsposen - det essentielle spørgsmål er, hvorvidt man fra arbejdsgiverside er villig til at tage det offentlige sundhedsvæsen alvorligt. Indfrier man kravet om de 15 % og en ligelønskommission vil det være en tilkendegivelse fra arbejdsmarkedets parter og regeringen af, at de også i fremtiden vil gå i retningen af bedre vilkår for sygehusansatte, for det samlede sundhedsvæsen og for patienterne – det er jo dem, vi arbejder for at hjælpe.

Hvis regionerne ikke på nuværende tidspunkt er villige til at satse på et kvalitetsmæssigt fremtidssikret sundhedsvæsen ved at give os mere i løn og dermed støtte rekrutteringen til fagene, så kan det få fatale konsekvenser for fremtiden. Det kan og vil vi ikke være med til. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Derfor kæmper vi stadig videre.  

Anne Lise Madsen, formand for Danske Bioanalytikere, næstformand i Sundhedskartellet.

Læs 14. udgave af Guld-Expressen .
 




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden