Dagens møde i Danske Regioner varede fem kvarter. Og ikke uventet gik Connie og Anne Lise derfra med en aftale om at mødes med Danske Regioner igen på tirsdag den 13. maj. Der blev ikke talt procenter på mødet. Indtil på tirsdag skal teknikerne fra begge sider afsøge mulighederne for at opnå enighed om en ny overenskomst.
Connie Kruckow og Anne Lise Madsen kørte i cykeltaxa til Danske Regioner på Dampfærgevej 22. Læs mere på www.dbio.dk/guld.
Bent Hansen sagde efter mødet til DR: Vi vil kigge på udgifterne på sygehusområdet og for eksempel se, om udgifterne til blandt andre vikarer kan veksles til noget andet.
"Det er utrolig positivt, at regionernes formand har taget kontakt til Sundhedskartellet. Det allerbedste udfald ville selvfølgelig være, hvis vi kunne slutte af med et forlig – men det kræver, at Danske Regioner har penge med. Det får vi se i løbet af de kommende dage. dbio vil i hvert fald gerne være med til at sikre et godt sundhedsvæsen med tilfredse medarbejdere – og her er lønnen en afgørende faktor. Ellers vil der formentlig være flere og flere bioanalytikere, der føler sig fristet til at skifte job til et bedre lønnet, mindre presset job i det private", siger Anne Lise Madsen.
Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.