Der er flere mulige scenarier for og gisninger om, hvad der kommer ud af mødet i Forligsinstitutionen i dag. Men det eneste vi kan vide med sikkerhed er, at det bliver rigtig spændende.
Forhandlingerne i Forligsinstitutionen den 26. marts endte uden at der blev opnået enighed om et samlet resultat. Forligskvinde Mette Christensen besluttede at udsætte konflikten for Sundhedskartellets medlemsorganisationer i 2 uger. Arbejdsstandsninger kan derfor tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de 2 uger, det vil sige den 19. april fra døgnets begyndelse eller på femtedagen efter, at forhandlingerne inden for de 2 uger er blevet erklæret for afsluttet af forligskvinden uden resultat. Sidstnævnte betyder, at konflikten kan starte allerede på onsdag den 16. april, altså på femtedagen for dagens møde.
Her på dbio.dk vil vi som sagt sørge for at holde dig opdateret med seneste nyt fra mødet, så snart det er muligt.
Læs mere på OK 08